En musikalsk dannelsesrejse i BASaren
Det er, hvad man kan opleve lørdag den 8. oktober kl. 20.00
Thorben Baggesen eller Tæp, som han måske er bedre kendt som, startede sin karriere som udøvende musiker som 13-årig, da han blev tvunget med i sin storebrors balorkester Medusa, for han var den eneste der kunne spille bas i Serritslev og omegn, hvor han er født og opvokset. Medusa spillede typisk Shubidua og Gasolin numre for eksempel til talrige skolefester og ungdomsfester rundt om i landsdelen.
Da store broderen startede på Brønderslev Gymnasium udviklede den musikalske retning sig i retning af hårdtslående bluesrock. Bandet skiftede navn til Otto Krankenhaus Band, og de spillede talrige koncerter blandt andet til Brønderslev Biblioteks rockfestivaler på Møllerens Eng i 79 og 80. Otto blev stedt til hvile efter at have lukket det gamle Sysselting i Hjørring i februar 84.
Det var i Otto Krankenhaus at Thorben Baggesen begyndte at skrive sange.
I 80’erne og 90’erne fyldte han således bands som De Virile Fluesmækkere, Gangbang, TubeSnakes, Mr. Blister og Mendiqikkomh med originalt materiale.
Sangskrivervirksomheden er stadig intakt og det er efterhånden blevet til ca. 150 Koda-registrerede sange i vidt forskellige genre fra børnemusik til mørk metalrock.
I øjeblikket skriver Thorben sange, med tekster på engelsk, i eget navn, men også til det åndelige fællesskab Di Taknæmlæ med tekster på vendelbomål.
“En musikalsk dannelsesrejse” er således historien om en personlig udvikling, men samtidig et lokalhistorisk musikdokument fra Brønderslev.
Hvorfor skriver man en ikke-ironisk kærlighedssang til en 90-årig italiensk mand med tekst på vendelbomål (og kan man egentligt det)?
Eller hvilket kæmpestore internationale rockbands 14 måneder lange verdensturne var nær startet i Brønderslev i 1991?
Dette, og meget andet, løfter Thorben sløret for i Basaren den 8. oktober og så bliver der først og fremmest spillet masser af sange; både live og på kassettebånd.
Der er forsalg af billetter på www.basbio.dk, men man kan også købe billet i døren fra kl. 19.00
Kilde: BASaren