SPONSORERET

Der er ikke noget galt med den klassiske julefrokost. God mad, et veldækket bord og tid til at tale med kollegerne kan være præcis det, der er brug for efter et travlt år. Alligevel kan formen have en svaghed: Man ender nemt ved siden af de mennesker, man i forvejen kender bedst.

Vil virksomheden gerne skabe mere samvær på tværs af afdelinger og arbejdsområder, kan det derfor være værd at tænke over, hvad der skal ske, før alle finder deres pladser.

En fælles aktivitet kan ændre dynamikken. Det afgørende er ikke nødvendigvis, om kollegerne skal konkurrere, løse gåder eller lave mad. Det interessante er, om aktiviteten giver deltagerne en naturlig anledning til at tale og samarbejde på andre måder end i hverdagen.

Den gode aktivitet skal have plads til forskellige kolleger

En julefrokost er ikke et personalemøde, og aktiviteten bør heller ikke føles som en obligatorisk øvelse fra en temadag.

Det kan derfor betale sig at tænke på medarbejdergruppen, inden programmet bliver booket. Nogle elsker konkurrencer og høj energi, mens andre trives bedre med aktiviteter, hvor samtale og samarbejde er i centrum. En god løsning behøver ikke gøre alle lige begejstrede, men den bør give de fleste en reel mulighed for at være med.

Madlavning er ét eksempel på en aktivitet, hvor der kan være flere roller omkring samme opgave. Der skal hakkes, smages til, holdes øje med gryder og dækkes op. Man behøver altså ikke være den fødte amatørkok for at bidrage.

Det kan samtidig skabe samtaler på tværs. Når opmærksomheden er rettet mod noget konkret, bliver det ofte mindre kunstigt at falde i snak med den kollega fra en anden afdeling, man normalt kun møder ved kaffemaskinen.

Planlæg firmajulefrokosten ud fra hele aftenen

En aktivitet bør ikke vælges isoleret fra resten af arrangementet. Transport, tidsplan, mad, drikkevarer og antallet af deltagere skal hænge sammen.

Det er også vigtigt at få styr på praktiske forhold tidligt. Spørg blandt andet:

  • Hvor mange forventes at deltage?
  • Skal alle kunne deltage aktivt?
  • Er der allergier eller særlige kostbehov?
  • Skal der være gode alkoholfrie alternativer?
  • Hvordan kommer medarbejderne til og fra arrangementet?
  • Skal aftenen fortsætte et andet sted bagefter?

Jo flere af disse spørgsmål der er afklaret på forhånd, desto mindre er risikoen for, at enkelte medarbejdere føler sig glemt i planlægningen.

Et konkret eksempel på en aktiv firmajulefrokost findes hos Timm Vladimirs Køkken, hvor deltagerne laver en juleinspireret treretters menu sammen. Konceptet foregår i makkerpar med vejledning undervejs, hvorefter retterne spises som en del af arrangementet. Det tilbydes til grupper fra 10 og op til 120 personer i Aarhus, Valby og København S.

For virksomheder fra Brønderslev og resten af Nordjylland er geografien naturligvis en faktor. Vælger man et arrangement i Aarhus, bør transporten derfor betragtes som en del af julefrokosten og ikke som noget, medarbejderne selv må løse bagefter.

Det sociale udbytte kan ikke presses frem

Firmaarrangementer bliver nogle gange præsenteret som en genvej til bedre samarbejde. Så enkelt fungerer mennesker sjældent.

En julefrokost kan ikke på fire eller fem timer løse samarbejdsproblemer eller skabe tætte relationer mellem alle medarbejdere. Det behøver den heller ikke.

Et mere realistisk mål er at skabe nogle gode rammer, hvor kolleger får mulighed for at mødes uden dagsordener, mails og almindelige arbejdsroller. Her kan en aktivitet være nyttig, fordi den giver aftenen et fælles udgangspunkt, men der bør også være tid, hvor der ikke skal præsteres noget.

Det er netop balancen, der er værd at planlægge efter. En vellykket julefrokost behøver hverken være et stort teambuildingprojekt eller otte timer ved det samme bord. Nogle gange er den bedste løsning blot at give kollegerne noget hyggeligt at være fælles om – og derefter lade resten af aftenen udvikle sig i sit eget tempo.

Kilde: FindOnline