Foto: Team Mascot Workwear i Holland. Foto: Privatfoto
Den unge Brønderslev Cykelrytter Emil Vinther Schmidt har været med sit hold, Team Mascot Workwear i Holland og Belgien for at køre et løb over 4 etaper på 3 dage, Driedaagse Van Axel. Med 180 ryttere til start fra 36 forskellige teams og 11 lande, var dette et af de store UCI Ungdomsløb.
Efter første etape på 102 km, var Emil placeret på en 111 plads, efter masser af styrt på de regnvåde brosten, som spærrede for Emil og resten af Team Mascot Workwear, bl.a. var der massestyrt kun 800m efter start, som tog en masse tid at komme igennem.
Løbet havde en enkeltstarts etape, hvor Emil startede i regnvejr, men alligevel opnåede en 14 plads. Denne placering gjorde at han rykkede hele 92 pladser op i klassementet til en samlet 19 plads.
Den sidste dag kørte man i Belgien, på en etape med glatte brosten og hele 12 kategoriserede stigninger, bl.a. den frygtede Valkenberg, hvilket også gav en masse styrt undervejs. Emil blev fanget bag endnu et massestyrt på brostenene og det sendte ham desværre ned på en samlet 57 plads i klassementet, hele 114 ryttere udgik af løbet, så det vidner om et meget barsk og hårdt løb.
Næste omgang for Team Mascot Workwear i den danske UNO-X U19 ungdomscup er d. 9 juni i Herning.