I dag tirsdag var byens idrætsforening ØBI værter ved fri leg i hallen.
Ildsjælen og ØBI Hovedformand, Laila Mogensen stod selv bag disken i Hallens Cafeteria, da flere af ØBI´s frivillige og bestyrelsesmedlemmer stod klar og indbød ferieramte børn og forældre til fri leg og alverdens gymnastiske udfoldelser i Østsidehallen i Ø. Brønderslev.

Der blev driblet, spillet badminton, fodbold, leget sørøverleg, klatret i tove osv. Til slut endte mange af børnene og forældrene ude ved Laila i cafeteriaet og fik købt sig til ny energi på tanken.
Da Brønderslev Avis udsendte var på besøg ved 13.00 tiden godt en time inden lukketid, vurderede man at godt 40 børn og forældre havde benyttet sig af et par timers fælles leg i efterårsferien..

Her følger lidt skud fra TONSDAGEN i Østsidehallen:


