Fredag eftermiddag afviklede Troldehøjs Venner deres årlige sponsor cykelløb.

Der var prikkede pointtrøjer og masser af udsmykkede cykler med og uden støttehjul, samt flotte outfits til de glade cykelryttere, da foreningen Troldehøjs Venner i Ø. Brønderslev afviklede deres årlige cykelløb på den lukkede vej fra Østsidehallen ud til Hallundvej.

I 2025 fik man samlet lige omkring 17.000kr ind til byens børnehave Troldehøj samt skolens SFO, i år var man gået lidt videre i konceptet, nu kan man give bidrag via internettet, altså uden at skulle op på cyklen selv. Der var også arrangeret fællesspisning hvor en Foodtruck kom forbi med maden, noget mange familier valgte at tilmelde sig, nu var man jo alligevel samlet afsted.

Det strømmede ind med bedsteforældre, almindelig forældre samt naturligvis børn i alle aldre da Brønderslev Avis udsendte tog videre på fredagens opgaver, så set fra min optik, var eventen atter en stor succes for arrangøren, vejret var også klart med dem, sol og let vind. Så avisen krydser fingre at indtægten gjorde at det hele gik op i en højere enhed. Hvor meget der kom i kassen, vender vi tilbage med, lige så snart alt er gjort op. Men sjovt var det!!




















