“For at kunne prioritere den operative opgaveløsning har vi truffet beslutningen om at udsætte Danish Air Show til 2025” oplyser Flyvevåbnet og Air Transport Wing – Aalborg på Facebook. “Opbygningen og den operative drift er vores vigtigste fokusområder og ud fra et helhedsbillede, har vi set os nødsaget til at vælge Danish Air Show fra i 2024.”

“Det er vi naturligvis kede af, da det er en dag, vi altid ser frem til, hvor vi med stolthed viser vores arbejdsplads frem. Vi håber og tror på forståelse fra alle og ser frem til 15. juni 2025 at byde velkommen til Danish Air Show og Flyvevåbnets 75 års jubilæum” slutter opslaget.

Mange civile flyentusiaster i det nordjyske havde set frem mod den store fly event på Flyvestation Aalborg, så nu skal der findes andre aktiviteter til den flyve-gale familie den 9 juni desværre. Man kunne eventuelt nøjes med at besøge Nordjysk Ultralight klub´s Åbent hus, søndag d. 5 maj på Sdr. Engvej 98 i Brønderslev, der er der masser af fly, dog lidt mindre og knap så hurtige modeller.