lørdag 17. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

BRØNDERSLEV KOMMUNE ansætter ny kommunaldirektør.

Henrik Tex Dahl Nielsen af Henrik Tex Dahl Nielsen
27. juni 2024
i Erhverv, Nyheder

Nuværende direktør for Børn og Kultur i Brønderslev Kommune, Vibeke Post Madsen, bliver fra 1. august 2024 kommunaldirektør i Brønderslev Kommune. Hun blev valgt blandt et felt på 10 velkvalificerede ansøgere.

Borgmester Mikael Klitgård ser frem til samarbejdet med Vibeke Post Madsen som kommunaldirektør:

“Jeg er glad for, at byrådet har besluttet at ansætte Vibeke som den nye kommunaldirektør i Brønderslev Kommune. Jeg er helt sikker på, at vi med Vibeke har fået en profil, som fortsat kan være med til at præge udviklingen i Brønderslev Kommune i den positive retning, som vi ønsker i byrådet. Jeg har været meget glad for det samarbejde, vi har haft med Vibeke i hendes ansættelse som direktør for Børne- og Kulturforvaltningen. Vibeke er både en dygtig og afholdt direktør i vores organisation. Hun er ikke bange for at tage ansvar for de store og vigtige opgaver, der skal løses både på tværs af forvaltningerne i kommunen og på de enkelte fagområder. Hun har som direktør i Brønderslev Kommune medvirket til, at vi er på landkortet som en attraktiv tilflytterkommune, samtidig med at vi fortsat har en stabil og sikker drift. Med Vibeke får vi en kompetent og erfaren direktør, som vi kan have stor tillid til.”

Foto. Vibeke Post Madsen, ny Kommunal Direktør. Foto: Brønderslev Kommune

Også Vibeke Post Madsen glæder sig til samarbejdet i den nye rolle som kommunaldirektør:

“Jeg er virkelig stolt og glad for den tillid byrådet har udvist mig. Jeg glæder mig til et fortsat tæt samarbejde med både byrådet og hele organisationen. Vi står i Brønderslev et godt sted. Selv om der er udfordringer, der venter, så er fundamentet stærkt. Der er et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for en organisation, der er kendetegnet ved medarbejdere og ledere med et stort engagement og høj faglighed, der hver dag gør deres allerbedste for borgerne og virksomhederne i Brønderslev Kommune”.

Den 52-årige Vibeke Post Madsen har være direktør for Børn og Kultur i Brønderslev Kommune siden 1. januar 2020 og havde inden da ca. 5 års erfaring som centerchef i Frederikshavn Kommune og tidligere flere års erfaring som skoleleder i Aalborg Kommune. Vibeke er oprindeligt uddannet lærer og har en masteruddannelse fra Aalborg Universitet samt en pædagogisk diplomuddannelse med sig.

Som nævnt tiltræder Vibeke Post Madsen stillingen som kommunaldirektør den 1. august 2024 og Økonomiudvalget skal nu sammen med den tiltrædende kommunaldirektør afklare, hvordan Vibeke Post Madsens nuværende opgaver som direktør for Børn og Kultur skal varetages fremadrettet.

Kilde: Pressemeddelelse Brønderslev Kommune.

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

FODBOLD I FRITTEREN!

Næste indlæg

MC klub dominerer lokal tankstation.

Næste indlæg
MC klub dominerer lokal tankstation.

MC klub dominerer lokal tankstation.

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.