Mere om alle de mange mestre og kategorier senere, først snakker vi Crosskart Extreme.
Hvor den kun 21. årige Morten Birkholt Bertelsen fra Bertelsen Motorsport i Søndergade i Brønderslev, er blevet Danmarks mester 2024. Hele familien Bertelsen har benzin i blodet, og Morten er flasket op med hurtige biler og race fra barnsben af. Både mormor, morfar, onkler, og far har kørt tidligere, men nu samles familie og kammeraterne sig om at heppe på Morten, når han stiller op til løb.

Morten har været suveræn gennem hele 2024 sæsonen, han har kørt 7 afdelinger og ikke udgået i nogle af de 41 heats der har været afviklet. Han har været i semifinalen i samtlige afdelinger og han har vundet 5 af de 7 afdelings finaler, så absolut en værdig mester.
Banerne der køres på ligger spredt rundt i hele landet, Løvel, Ikast, Esbjerg, Næstved, Sæby og Nysum. Da der desværre ikke er en Crosskart klub i Brønderslev, er Morten medlem af klubben i Nysum.

Crosskart Extreme er en klasse hvor der køres med Suzuki GSX-R 750 Ccm motorcykelmotor med 150 hk. Bilen vejer, med Morten siddende i, lige omkring 430 kg. så der er fart på i sådan en Crosskart. De sidste 4 år har Morten kørt Rallycross i en Skoda med 500 hk. og baghjulstræk, så han var vant til farten, da han til 2024 sæsonen skiftede Rallycross ud med Crosskart Extreme.
Crosskart er dog heller ikke fremmede for Morten, da han startede med det tilbage i 2010 som 7 årig og kørte der indtil 2019, hvor efter han skiftede til Rallycross. Morten blev sidst danmarksmester tilbage i 2012, så denne DM titel har været længe ventet!
De øvrige Danmarksmestre i Offroad Motorsport.
Som tidligere nævnt, så var det ikke kun Morten fra Bertelsen Motorsport der blev Dansk Mester den sidste weekend i september. Brønderslev Kommune fik sandelig flere Danske Mestreskaber hjem, det skete via Johannes Rømer i Crosskart Mini klassen, Peter Olesen der deltager i Crosskart 450 klassen, Mads Larsen der kører Rallycross 0-1600 Ccm klassen. Samt Rune Staudt i Rallycross Super 2000 klassen.
Brønderslev Avis ønsker alle de nybagte Danmarks Mestre et stort TILLYKKE!