Efter veloverstået Melodi Grand Prix i sidste weekend, så er det nu børnenes tur.
For MGP i børneudgaven vises på Tv i morgen lørdag og Brønderslev Hallen har igen i år pyntet op så børn, forældre sammen kan nyde musikken og artisterne sammen på storskærm og med en masse andre aktiviteter dagen igennem., bl.a fotovæg til selfies, rød løber, festlig udsmykning og meget andet. Selve MGP deltagelsen er ganske gratis.

Centerleder Laila Mølholt fra Brønderslev Hallerne fortæller til Brønderslev Avis udsendte, at mellem 250 – 300 personer har bestilt hallens madtilbud med pizza og pastabuffet op til Tv udsendelsen, så vi er super glade for den store interesse for dette tiltag. Sidste frist for tilmelding til spisning er desværre udløbet, det var onsdag ved midnat, så vi kan ikke tage flere spisende gæster ind, men derfor kan man jo stadig godt møde op og deltage i alt det andet rundt om MGP 2026 i Brønderslev Hallen , Knudsgade 15. 9700 Brønderslev slutter en travl Laila Mølholt, hun og personalet er fuld gang med at gøre klar til lørdagens MGP fest.
Program:
Kl. 17.00 – Dørene åbnes for spisende gæster
Kl. 17.30 – Pizza- og pastabuffet
Kl. 18.30 – Dørene åbnes for alle
Kl. 19.00 – MGP vises på storskærm
Kl. 21.00 – Tak for i aften





