Kære Kandidater til #KV25:
Hvorfor taler ingen af jer kandidater om fritidspædagogikken?

Alt for længe har fritidspædagogikken og SFO’erne været de oversete led i børns skoleliv. Når i kandidater taler om investeringer i børn og unges trivsel, handler det ofte om flere lærere, testfrihed eller bedre undervisning. Men fritiden – det fritidspædagogiske rum før og efter skoletid – bliver alt for ofte glemt. Det er en fejl, der koster dyrt på børnenes trivsel og udvikling.

Som pædagog ser jeg hver dag, hvordan fritidspædagogikken gør en forskel. Det er her børnene øver sig i venskaber, samarbejde, konflikthåndtering og selvstændighed – alt det, der ikke kan måles i karakterer. Det er her, vi pædagoger kan møde barnet som menneske og ikke som elev. I en tid, hvor mange børn kæmper med mistrivsel, sociale udfordringer og stress, er det netop fritidspædagogikken, der kan skabe den trygge base, de har brug for.

En stærk skole bygger på et stærkt fritidspædagogisk fundament. Lad os anerkende, at dannelse ikke kun sker i klasselokalet, men i relationerne, i legen og i fællesskabet. Det kræver mod at prioritere det usynlige – men det er her, vi for alvor former fremtidens generation.

Kandidaterne taler om trivsel – men glemmer fritidspædagogikken:

Jeg har arbejdet som pædagog i mange år, og jeg elsker mit fag. Jeg ser hver dag, hvordan børn vokser, når de får lov at lege frit, blive mødt med nærvær og udvikle sig i deres eget tempo. Men jeg ser også, hvordan rammerne omkring vores arbejde bliver snævrere – både menneskeligt og fysisk – og hvordan det går ud over det, der engang var fritidspædagogikkens styrke: tid, relationer og rum til leg og udvikling.

Der bliver ofte talt om at løse mistrivslen blandt børn og unge. Men det kræver handling – ikke bare flotte ord. Hvis man virkelig vil investere i børns trivsel, skal man starte med fritidspædagogikken. Bedre normeringer, flere uddannede pædagoger og en klar politisk anerkendelse af SFO’ernes betydning er nødvendige skridt.

Vi pædagoger er ikke bare “passere” af børn. Vi er fagfolk, der arbejder med dannelse, relationer, fællesskab og meget mere. Men vi kan ikke skabe kvalitet alene, hvis rammerne falder fra hinanden. Børnene har brug for, at i kandidater tør investere i fritidspædagogikken – i både tid, faglighed og de rum, hvor barndommen faktisk leves.

Investér i fritidspædagogikken – for børnenes skyld:

Børns trivsel skabes ikke kun i timerne, men i de rum, hvor de leger, lærer og bliver set. Som pædagog i en SFO ser jeg hver dag, hvordan børnene trives, når de får lov at lege, udfolde sig og blive mødt med nærvær. Men jeg ser også, hvordan både de menneskelige og fysiske rammer bliver strammere. Det går ud over børnene – og over selve kvaliteten af det fritidspædagogiske arbejde.

Alt for mange SFO’er kæmper med for få voksne, for mange børn og for dårlige lokaler. Vi arbejder i klasselokaler, der egentlig er bygget til undervisning, ikke leg og bevægelse. Det betyder, at børnene mangler rum til kreativitet, ro og fællesskab – alt det, der netop kendetegner fritidspædagogikken. Når 100 børn skal deles om ét lokale, stiger støjen, konflikterne og mistrivslen. De fysiske rammer påvirker både børnenes trivsel og vores mulighed for at bedrive god fritidspædagogik.

Vi pædagoger er stolte af vores fag. Men vi kan ikke skabe kvalitet alene, hvis rammerne smuldrer omkring os. Det er på tide, at i kandidater tager fritidspædagogikken alvorligt – både af hensyn til børnene her og nu og til det samfund, vi alle skal leve i fremover.

Så kære kandidat. Hvem er du? – dig der vil investere i børn og unge. Dig der vil i give fritidspædagogikken den prioritet, den fortjener. I
kke i morgen. Ikke engang snart. Men nu.

For børn og unges liv leves ikke kun i skoletiden – det leves hele dagen.