Jacob Skriver har de seneste otte år stået for driften af Lille Vildmose. Først som assistent og senere som driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond, som ejer størstedelen af området. Han bor selv i udkanten af det 65 km² store naturområde, der ligger i Himmerland.

– Jeg elsker at bevæge mig i området. Det har en masse iboende dynamik og en høj grad af balance. I områdets gamle skove er der fuld skrald på arterne, siger Jacob Skriver.

Elgene er sammen med andre store pattedyr som vildsvin, krondyr samt heste og kvæg, der ligner de oprindelige vildheste og urokser, med til at skabe både dynamik og balance i naturen.

Og snart får de hjælp fra den europæiske bison.

Bisoner skal gå voldsomt til værks

En del af Lille Vildmose er dækket af grove græsarter, som krondyrene ikke spiser. Men det er guf for de europæiske bisoner, der kan æde op mod 60 kg i døgnet. Det giver mere lysåben skovnatur.

Dyrene vejer op mod 800 kg og i kraft af sin vægt træder de skovbunden mere op end kronvildtet gør. Det skaber spirebede til planter og bar jord til flere insekter. Samtidig er de europæiske bisoners tykke pels god til at sprede frø i området.

Kort fortalt skal de store dyr skabe ny dynamik og flere levesteder til en lang række arter af planter, smådyr og insekter.

– Og de må hellere end gerne gå voldsomt til værks. Når de skræller bark af træerne, er det bare en del af variationen og naturrigdommen, siger Jacob Skriver, der glæder sig til at se bisonerne i aktion.

– Og da de oven i købet er truet, synes vi, det var oplagt at bringe dem til Lille Vildmose.

Projektet bliver da også bakket op af EU, Mariagerfjord og Aalborg Kommune samt forskere fra Københavns og Aarhus Universitet.

Vi hegner dyrkningen ude

Lille Vildmose er et oplagt sted for store planteædere, fordi området er så stort.

– Det giver sammenhæng i landskabet. Jo større områder, jo vildere dynamikker kan man få, siger Jacob Skriver, der samtidig pointerer, at der ikke har været produktion i området de seneste 100 år.

For ifølge Jacob Skriver er landbruget og skovdriften er årsag til, at de store pattedyr skal hegnes inde.

– I Danmark er man desværre nødt til at tænke i hegn, for der er så mange mennesker og dyrkningsinteresser fra både landbrug og skovdrift rundt omkring naturområderne. Hvis man vil have store vilde dyr i naturlige tætheder, så er det svært at forestille sig uden hegn. For dyrene flytter sig naturligt efter maden, og der er en mark bare mere interessant end en eng, forklarer han.

– Hegnet giver mulighed for store dyr, så jeg synes, det er et privilegie. Jeg tænker det ikke, som at vi hegner dyrene inde. Vi hegner dyrkningsinteresserne ude.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at hegning kan være et meget vigtigt redskab til at sikre naturpleje i et område. Så længe at offentligheden stadig kan få adgang til naturen.