Ét af 10 projekter på landsplan 

Asaa Hallen er udvalgt som ét af blot 10 projekter på landsplan i kampagnen Idrætshaller til  tiden, der gennemføres af Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Danmarks Idrætsfor bund (DIF). Udvælgelsen markerer et vigtigt skridt i udviklingen af hallen som et åbent, fleksibelt og fremtidssikret mødested for hele lokalsamfundet. 

Kampagnen Idrætshaller til tiden har til formål at understøtte udviklingen af idrætshaller, så  de i højere grad matcher nutidens og fremtidens behov for bevægelse, fællesskab og trivsel.  Med udvælgelsen får Asaa Hallen sparring og støtte til et ambitiøst udviklingsarbejde med  fokus på aktivitetsudvikling, driftstilpasning og arkitektur. 

Foto: Masser af aktiviteter i hallen. Privatfoto

Et åbent og fleksibelt mødested 

Asaa Hallen arbejder målrettet mod at blive et åbent, imødekommende og foranderligt sam lingspunkt, hvor fællesskab, bevægelse og trivsel er i centrum – hele dagen og hele livet.  Hallen vil invitere både organiserede foreninger og selvorganiserede brugere indenfor og  være et sted, hvor det er nemt at komme ind, rart at blive og blot at kigge forbi. 

Formand for Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget i Brønderslev Kommune, Steen Søgaard  Petersen, siger: 

“Det er en stor anerkendelse af både Asaa Hallen og det stærke lokale engagement, at hallen  er udvalgt blandt så mange kvalificerede ansøgere. Projektet understøtter den udvikling, vi  drømmer om, hvor idrætsfaciliteter fungerer som åbne og inkluderende samlingspunkter i  lokalsamfundet” siger Steen Søgaard Petersen. 

Udviklingen af Asaa Hallen tager afsæt i Asaa bys stærke fællesskaber og sker i samarbejde  med Sundhedslandsbyen, byens foreninger og frivillige. Ambitionen er at skabe rammer for  aktivitet og nærvær – både fysisk, socialt og mentalt. 

Asaa Hallens bestyrelse ser udvælgelsen som et vigtigt skridt i en længere udviklingsproces: 

“Vi har gennem længere tid arbejdet målrettet med at gentænke Asaa Hallens rolle i lokal samfundet. Med udvælgelsen til kampagnen Idrætshaller til tiden får vi faglig sparring til at  udvikle hallen som et levende mødested, hvor fællesskab, bevægelse og trivsel går hånd i  hånd – og hvor man har lyst til at komme igen og igen,” udtaler bestyrelsen. 

Fokus på fremtiden 

Projektet har fokus på fleksibel drift, lokalt engagement og fremtidssikret arkitektur, hvor  bæredygtige løsninger og menneskelig værdi går hånd i hånd. Målet er at udvikle Asaa Hal len til et sted, der kan bruges i hverdagen og som fortsat er relevant for både nuværende og  kommende generationer.

Kilde: Brønderslev KommunePressemeddelelse

Fotos: Asaa Hallens Bestyrelse