-En ny aktør inden for supervision, lederudvikling og organisationsudvikling
Der er kommet nyt liv i den nordjyske konsulentbranche. Den 1. oktober 2025 slog Anne Dannheiser Dolberg dørene op til VitalViden – en virksomhed, der på kort tid har markeret sig som et professionelt og relations stærkt bud på fremtidens samarbejdspartner for både mellemstore private virksomheder og socialfaglige organisationer.
Bag virksomheden står Anne Dannheiser Dolberg, der gennem flere år har arbejdet med udvikling af mennesker, teams og organisationer. Med VitalViden har hun skabt en platform med faglig tyngde. Neuropsykologisk forståelse, organisatorisk indsigt og procesfaciliterende metoder forenes med en praksisnær tilgang. Ambitionen er klar: At omsætte viden til konkret handling, der kan mærkes i hverdagen – både i ledelseslaget og blandt medarbejdere.
Virksomheden bygger fundamentalt på tre centrale værdier: tillid, respekt og åbenhed. Ifølge Anne Dannheiser Dolberg er det den måde, man skaber reelt samarbejde på.
“Alle organisationer er forskellige, og derfor skal løsningerne også være det. Vi arbejder altid tæt på virkeligheden og altid i dialog med dem, der ved mest om hverdagen: medarbejderne og lederne. Det er sådan, vi sikrer, at vores forløb faktisk giver mening der, hvor de skal bruges,” lyder det fra stifteren.
Og de første måneder har allerede vist, at markedet har taget godt imod den tilgang. VitalViden er kommet solidt fra start med flere nye samarbejder, hvor især supervision og ledelsesudvikling har været efterspurgt. Samtidig oplever virksomheden en stigende interesse fra socialfaglige organisationer, der søger fagligt stærke og relationelt trygge forløb til både ledere og medarbejdere.
VitalViden skiller sig særligt ud ved at tilbyde et tværfagligt team, der kombinerer forskellige fagligheder. Her mødes praktisk erfaring med akademisk indsigt, og neuropsykologisk viden kobles med organisatoriske metoder. Den brede sammensætning gør det muligt at tilpasse indsatserne skarpt – uanset om det handler om komplekse samarbejdsudfordringer, udvikling af ledelsesrollen eller styrkelse af mental sundhed i en travl hverdag.
“Vi arbejder med mennesker, der arbejder med mennesker. Mennesker, der arbejder i relationsintense miljøer. Derfor har vi altid fokus på både trivsel, udvikling og fællesskaber. Det er her, at organisationer for alvor rykker sig,” siger Anne Dannheiser Dolberg.
Netop relationerne er et gennemgående tema i virksomhedens tilgang. VitalViden beskriver sig selv som en sparringspartner, der sætter tid og faglighed ind på at forstå kulturen, dynamikkerne og behovene i hver enkelt organisation. Når samarbejdet etableres, begynder et fælles arbejde, hvor nysgerrighed, dialog og det levende møde danner rammen om udviklingsprocessen.
Supervisionsforløbene er særligt rettet mod medarbejdere, der arbejder tæt og intens med mennesker – f.eks. inden for socialområdet. Her bidrager VitalViden med at skabe kvalificeret refleksion, yde støtte og udfordre fastlåste antagelser, som kan være afgørende i et felt, hvor belastningsniveauet ofte er højt. På ledelsesområdet arbejder virksomheden med både individuelle ledelsesforløb, der styrker det personlige lederskab, egen livsledelse og evnen til vise vejen for andre.
Også organisationsudvikling fylder meget i VitalVidens arbejde. Her hjælper teamet virksomheder med at skabe et mere velfungerende samarbejde, styrke kommunikationen og udvikle strukturer, der holder – ikke bare på papiret, men i praksis.
På kort tid har VitalViden etableret sig som en seriøs aktør, der kombinerer solid, kvalificeret viden med særligt et menneskeligt og praksisnært afsæt. Med et voksende kundegrundlag, et dedikeret team og en klar ambition om at styrke trivsel og udvikling i organisationer over hele landet, er virksomheden godt på vej til at blive et naturligt valg for ledere og medarbejdere, der ønsker en stærk, tillidsfuld og fagligt forankret samarbejdspartner.
For Anne Dannheiser Dolberg er det begyndelsen på et kapitel, hvor nysgerrighed, kvalitet og nærvær skal sætte retningen for VitalVidens fortsatte vækst. “Vi vil hjælpe organisationer med at lykkes – både i deres opgaver og i deres fællesskaber. Og det gør vi bedst ved at være tæt på dem.”





