Årets julekoncert i BASaren, Brønderslev er i år med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, og den finder sted lørdag aften d. 6. december kl. 20.00. Kaya Brüel og Ole Kibsgaard har dannet musikalsk makkerpar i 30 år og det kan mærkes.
Efter stor succes med deres album “Sange Vi Synger” fra 2021, som bestod af sange i simple klaver og guitar versioner, fra deres tid som værter i Morgensang på DR, har Kaya Brüel og Ole Kibsgaard siden været i studiet og indspille den smukke og meget populære “Sensommervise” fra 1982.
Denne gang med en lidt større instrumentering, som kontrabas, Rhodes og Cello. Sangen er den første ud af en række sange som den populære duo vil udgive hen over det næste år.
Allerede til november 2023, udgav duoen en håndfuld julesalmer, arrangeret i flotte folk/country udgaver, en genre som Kaya og Ole altid har følt sig meget hjemme i, og det er med dem i baghånden, at de møder op i BASaren for at spille julen ind.
Billetter til arrangementet sælges i forsalg på: www.basbio.dk, og der har allerede været rift om dem, så det er begrænset, hvad der er tilbage, fortæller Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene, som arrangerer koncerten.








