SLUK LYSET OG TÆND FOR LIVET
LØRDAG D. 28. MARTS KLOKKEN 20.30 TIL 21.30
Selvom Danmark lukker ned og en masse arrangementer i øjeblikket bliver aflyst, så er der stadig én begivenhed, du kan deltage i. Det er Earth Hour.
Lørdag den 28. marts går hele verden sammen og slukker lyset i en time fra klokken 20.30 til 21.30.
Sidste år slukkede tusindvis af mennesker lyset i deres hjem og ikoniske bygninger som Eiffeltårnet i Paris, Empire State Building i New York og Operahuset i Sidney blev mørkelagt.
Vi slukker lyset for at sende et signal til folkevalgte politikere, virksomheder og medborgere om, at naturen og biodiversiteten er i krise – og der er brug for handling nu.
Vi håber meget, at du vil være med til at støtte op om det vigtige budskab og dele nyheden om eventet med dine venner og familie, så vi kan mørklægge så meget af landet som muligt. Du kan holde dig opdateret på vores Facebook-event, hvor der kommer sjove konkurrencer på dagen og gode tips til, hvad I kan lave sammen i mørket. Meld dig til vores Facebook-event lige her
Earth Hour handler om at stå sammen og sætte fokus på de trusler, som vores natur, dyreliv og klimaet står overfor. Det handler om at bevare vores biodiversitet, så vi også i fremtiden har pandaer, tigre og sommerfugle.
Vær sammen i mørket
Når du slukker for lyset klokken 20.30 til 21.30, er der mange muligheder for at lave aktiviteter i mørket. Vi giver dig fire forslag herunder, men du kan også følge med på vores Facebook side, hvor der kommer flere gode ideer til aktiviteter.
1. Gå uden for i mørket og kig på stjerner
3. Spis en romantisk middag i stearinlysets skær
3. Byg din egen lanterne. Det kan være et sjovt projekt for børn, og resultatet giver et hyggeligt lys.
4. Drop tablet, telefon og tv. Spil i stedet nogle brætspil med dem du holder af.
Mere om Earth Hour
Earth Hour. Sluk lyset – tænd for livet!
Verdens biodiversitet er truet, hver sjette art er i fare for at dø, og naturen er ude af balance. Derfor slukker vi lyset for at sætte fokus på alt det liv, som vi gerne vil bevare. Naturen er nemlig nøglen til at løse både klimaforandringerne og biodiversitetskrisen. Når kloden går i sort, er det for at vise, at vi alle har en stemme, og at vi forventer, at verdens beslutningstagere lytter og handler. Derfor opfordrer vi virksomheder, organisationer og privatpersoner til at deltage i årets Earth Hour, for samtalen om klodens fremtid skal ikke foregå uden dig. Sammen kan vi gøre en forskel!
Vær med den 28. marts. Sluk for lyset – tænd for livet!
Earth Hour er det første skridt
Udover den symbolske mørke time, hvor lyset slukkes én time for at markere, at klimasagen skal tages alvorligt, er kampagnen også din mulighed for at lade din stemme blive hørt og tage handling for verdens natur og dyr. Find inspiration til, hvordan du, din virksomhed eller din kommune kan skabe en grønnere og mere klimavenlig hverdag. Du kan bl.a. downloade vores guide eller dele Earth Hour-plakaten dit netværk.
Hvornår startede Earth Hour?
Earth Hour startede i Australien i 2007, hvor WWF lancerede kampagnen med en fælles opfordring til at slukke lyset en time for klimaet.
Hvorfor 60+?
Earth Hours logo 60+ symboliserer den ene time, hvor lyset slukkes i 60 minutter. Plusset symboliserer, at kampen for klimaet, naturen og dyrelivet fortsætter udover den time, hvor vi slukker lyset – at hver time gælder.
Vær med!
Hvis du vil vide mere om Earth Hour kan du kontakte earthhour@wwf.dk eller følge med på WWF’s facebookside, hvor vi op til og efter Earth Hour sætter fokus klimaforandringernes konsekvenser for dyr, natur og mennesker. Her giver vi dig viden og inspiration til, hvordan du kan være med til at gøre en forskel. Du kan også følge på instagram under hashtag #EarthHour og #Connect2Earth