Nyt fra Naturfamilier
Naturfamilier skal få flere børn og deres familier ud i naturen og er kommet godt fra start. I foråret startede Naturfamilier op i 10 udvalgte kommuner, hvor projektet blev søsat og prøvet af. Efter sommerferien startede Naturfamilier op i yderligere 25 kommuner. Man kan derfor nu finde Naturfamilier i 35 af landets kommuner.
> Her kan du på et kort se hvilke kommuner, hvor der findes Naturfamilie-grupper
Du kan følge med i, om der afholdes ture for Naturfamilier i jeres lokalområde på hjemmesiden https://www.naturfamilier.dk/
Alle Naturfamilier-grupperne har deres egen Facebook-gruppe, hvor de deler inspiration med hinanden og inviterer hinanden på tur. Du kan finde den lokale Naturfamilie-gruppe på Facebook ved at søge Naturfamilier + kommunenavn fx Naturfamilier Holstebro. I kan anmode om at blive medlem og følge med i, hvad der sker i jeres lokalområde for børnefamilier.
Hvis jeres afdeling ønsker et tættere samarbejde eller at vide mere om den lokale Naturfamilie-gruppe i jeres område er I meget velkommen til at kontakte os, så vil vi være behjælpelig med at formidle kontakten og står til rådighed for spørgsmål.
Naturfamilier findes p.t. i 35 kommuner i Danmark
Hvis du bor i en af de 35 kommuner, kan du invitere til eller komme med på tur i dit lokalområde allerede nu. Du vil desuden løbende modtage information via mail og gennem den lokale Facebook-gruppe.
Hvis du ikke bor i en af de 35 kommuner, kan du stadig tilmelde dig Naturfamilier. Der kommer løbende nye kommuner med.
Når du er tilmeldt Naturfamilier kan du melde dig ind i den lokale Facebook-gruppe, hvor du kan snakke med de andre tilmeldte familier i kommunen og dele viden og inspiration.
Der er Naturfamilier og Facebook-grupper i følgende 35 kommuner:
- Albertslund
- Ballerup
- Bornholm
- Brønderslev
- Esbjerg
- Frederiksberg
- Furesø
- Gentofte
- Gladsaxe
- Halsnæs
- Helsingør
- Hjørring
- Holstebro
- Horsens
- Hvidovre
- Kolding
- København
- Lolland
- Nyborg
- Næstved
- Odense
- Randers
- Rebild
- Ringkøbing-Skjern
- Roskilde
- Silkeborg
- Skanderborg
- Sorø
- Svendborg
- Sønderborg
- Thisted
- Tårnby
- Vejle
- Aalborg
- Aarhus
Husk at du skal være tilmeldt projektet, før du kan komme ind i Facebook-gruppen. Du finder en oversigt over grupperne her.
Du kan sagtens tilmelde dig projektet allerede nu, selv om der endnu ikke er Naturfamilier i din kommune. Så kan du følge med via vores nyhedsmail.
Kilde: DN