Flæsk & Pension, var overskriften da Socialdemokratiet indbød 200 lokale på mad og snak.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe – Jørgensen var med Statsminister Mette Frederiksen, da Socialdemokratiet indbød til en pensionssnak over nationalretten, Stegt flæsk med persillesovs, begge er jo nordjyske piger fra hhv Brovst og Ø-gade kvarteret i Aalborg.
Ane Halsboe – Jørgensen bød de 200 fremmødte velkommen, blandt tilhørerne var der mange lokale politiske notabiliteter, Diane Aarestrup, viceborgmester i Jammerbugt Kommune Socialdemokraten Betina Kjeldsen med sin mand Per Kjeldsen, Regionsmedlem og fagforenings formand i 3F Nordjylland, desuden var der blandt andre, Ole Jespersgaard og Lars Rueskov fra Socialdemokratiets Brønderslev kreds.
Eventen foregik i en intim stemning i de flotte og hyggelige omgivelser i Brønderslev Hallen, maden var også som den skulle være i Vendsyssel, rigelig, velsmagende og sovsen hang ved kartoflerne.
I øvrigt nævnte Statsministeren, at selvfølgeligt var der tilbudt et vegansk alternativ til flæsket, men at ingen havde valgt dette, vi er vel i Vendsyssel, noget der fik salen til at bryde ud i latter. Humoren var meget fremherskede i begge ministers svar på spørgsmålene fra salen, noget der løsnede op i de mørke tider ude i verden som vi oplever i øjeblikket.
Tex