I uge 16 slår vi endelig dørene op for børneBASsernes årlige teaterforestilling.
I kan roligt glæde jer til at opleve deres helt eget selvskrevne, skønne eventyr om IRIS.
Instruktørerne og forfatterne bag stykket fortæller:
“Har du nogenside kigget på en regnbue og tænkt: “Hvor kommer alle de farver mon fra?”
Videnskaben fortæller os, hvordan det er vinklen på lyset, der rammer regndråben, som… bla bla bla.
Men sådan er det ikke i Iris. I Iris troner regnbuen over landet og giver liv, lys og farve til dets indbyggere.
Så hvad sker der, hvis regnbuens lys dæmpes?
Dette og meget mere finder en søskendetrio ud af, efter at have haft de mest utrolige og farverige oplevelser undervejs i deres søgen.”
Der er premiere torsdag den 20. april kl. 19.00
Stykket spilles derudover fredag den 21. april kl. 19.00 og lørdag den 22. april kl. 15.00.
Billetter á 70 kr. købes på www.basbio.dk eller ved indgangen.
Kilde: BASbio