16 – årige Sofie Røjkjær Kjøbsted som til dagligt spiller badminton for Triton Aalborg, har sammen med det danske U19 landshold i dag vundet EM guld. Mesterskaberne finder sted i Beograd i Serbien.
Det danske landshold vandt alle puljekampene med 5 – 0, hvor Sofie spille mixdouble med Jacob Houe fra Højbjerg imod Belgien og damedouble med Emma Brâuner imod Slovenien.
Danmark var seedet 2 til mesterskaberne, så da de franske favoritter stod på modsatte side af nettet i dag i finalekampen, var der lagt op til en tæt og spændende holdkamp. Der spilles 5 kampe eller indtil det ene hold har 3 sejre. Frankrig havde fløjet deres stjernespiller Alex Lanier ind til kvartfinalen, som tidligere på året har været med på det franske Thomas cup hold for seniorer og var derfor også på det franske holdkort idag i finalekampen imod Danmark. Alex vandt også sin herresingle overbevisende imod danske Jacob Houe. Herefter vandt danske Benedicte Silassen overbevisende sin damesingle og udlignede til 1 – 1 i holdkampen. Den danske herredouble med Christian Faust Kjær og Jacob Houe stod for en spændende herredouble som blev til danske sejr og dermed en føring på 2 -1. Nu var det op til den danske damedouble med Bennedicte Silassen og Maria Tommerup om holdkampen skulle ud i 5. og afgørende kamp. Det blev en meget tæt og spændende double, som heldigvis endte med dansk sejr med 21/17 17/21 21/19 i 3. og afgørende sæt. Dette betød sejr på 3-1 til Danmark.
De danske spillere kunne fejre deres sejr i ganske kort tid efter den danske national melodi lød i højtaleren i Beograd, da de første danskere tog hul på den individuelle EM – turnering et par timer efter finalen var færdigspillet. Her skulle Sofie Røjkjær Kjøbsted og Emma Breâner i kamp imod et svensk par. Dette endte med en god sejr og de er nu klar til 2. runde. Tirsdag skal Sofie igen i kamp denne gang sammen med mixmakkeren Jeppe Søby.
Turneringen slutter lørdag d. 27/8.
Foto coverbillede: Badminton Danmark (Sofie Røjkjær Kjøbsted er nummer 2 fra venstre i første række)