Holder du af kage og gode bøger, så er der ikke bedre sted at opholde sig end på Café Kox tirsdag den 31. maj kl. 15
Her vil bibliotekarer fra Brønderslev Bibliotek give deres personlige bud på bøger, de kan anbefale, så skynd dig at booke en billet.
Billetsalget lukker den 31. maj kl. 12.
Louise Eltved Krogsgård, Josephine Nobre Boisen Valentin og Kirstine Grøngaard fra Brønderslev Bibliotek kommer med hver deres bud på gode bøger, som er værd at kaste sig over i de kommende sommermåneder. En feel good roman til strandstolen, en krimi til skumringstimen i sofaen eller en tegneserie til hængekøjen i haven. Vi lover at der bliver noget for enhver smag. Samtidig kan I nyde kaffe/te og kage fra Café Kox. Hvis vejret tillader det, foregår arrangementet udendørs.
Tid: 15:00 – 16:30
Pris: 50 kr.
Lokalitet Café Kox, Algade 12-14, 9700 Brønderslev
Arrangører: Brønderslev Bibliotek