Det blev en fornem start på 2022 sæsonen for NP Racing på Padborg Park i weekenden, hvor man afviklede første løb i OK OKTAN 100 Mitjet 2 Super mesterskabet.
Et løb består af en kvalifikation og tre Heats, Nicolai fik en 3. plads i kvalifikationen om lørdagen, efter at have ført gennem lang tid, men han kom ind i langsom trafik til slut og måtte ”nøjes” med en start placering som nr. 3. i søndagens første Heat.
Heat 1. kørtes søndag middag og her blev Nicolai nr. 2 af de 8 startende i 2 Super klassen, der var dog masser af trafik på Padborg Park, for klassen afvikles sammen med den større Super GT-klasse, så der skulle holdes øje med bakspejlene, også selvom man var i spidsen af sin egen klasse, så man kan ikke tillade sig at slappe af undervejs. Hvert Heat varer 15 minutter + en omgang.
I Heat 2. kom NP Racing bedre fra start og fik sin første 1. plads i denne sæson. Heat 3. lignede dagens første heat og Nicolai og Team NP Racing måtte atter nøjes med en 2. plads. Men samlet gav de to anden pladser og en første plads en samlet 2. plads i løbet på Padborg Park og dermed kom der nyt sølvtøj med hjem til den i forvejen fyldte trofæhylde. Foreløbig nr. 1 i klassen er Mike Mathiesen, med 2 Heats sejre og en 2 plads.
Nicolai siger til Brønderslev Avis at, – Det var en godkendt weekend, specielt set i lyset af at teamet ikke fik testet de nye dæk inden kvalifikationen gik i gang, så det var bare afsted på uprøvede dæk og så krydse fingre for at de var som de skulle være. Det gik jo heldigvis også fint. – Nu ser vi frem mod løb 2 på Ring Djursland, fredag og lørdag 29-30 maj.
Sidst men absolut ikke mindst skal der lyde en stor TAK til NP Racing´s sponsorere: Brønderslev Pavacenter. Brønderslev Caravan. FORD – Brdr. Hosbond, Mariendal Electrics, Stark Brønderslev, Brønderslev Synshal, IM Skilte, LKA Farve & Lak, Sparekassen Danmark samt CL Partyservice. For uden dem, ingen race slutter en tilfreds Nicolai Pedersen fra NP Racing.