Fra næste uge er der ny eftermiddagsfilm i BASbio. BASbio, Brønderslev viser i uge 14+15+16 ”Krummerne – Det er svært at være 11 år”. Filmen vises: Søndag d. 10/4, Søndag d. 17/4, Mandag d. 18/4, Søndag d. 24/4. Alle dage klokken 15.
Filmbeskrivelse: ”Krummerne – Det er svært at være 11 år”:
På 30-års jubilæet for fænomenet Krummerne, kan Regner Grasten Film og Nordisk Film Distribution endelig løfte sløret for den nye Krummerne-films trailer og et stjernespækket cast bestående af Noah Storm Otto i titelrollen som Krumme, Esben Dalgaard som Krummefar, Iben Dorner som Krummemor, Susanne Heinrich som Fru Olsen, Jacob Haugaard som vicevært Svendsen og Ditte Hansen & Dejan Čukić som forbryderne.
Det bliver et glædeligt gensyn med hele Danmarks Krumme, når Regner Grasten Film og Nordisk Film Distributions KRUMMERNE – DET ER SVÆRT AT VÆRE 11 ÅR får premiere i de danske biografer den 16. december. Den første Krumme-film, der i 1991 trak 853.383 danskere i biograferne og efterfølgende er blevet en klassiker på TV og streaming, vender nu tilbage i et reboot med et helt nyt stjernecast, men også med en helt ny fortælling om den velkendte Familien Krumborg, som i dag afsløres i filmens trailer.
Filmens producent Regner Grasten har ledt efter opskriften til at kunne genskabe nostalgien fra den første Krummerne-film. Han udtaler:
Ser man Krummerne i dag, så handler den lige så meget om voksenproblemer, som om børneproblemer, og det er hele hemmeligheden. Her er en familie, alle gerne vil være medlem af. De er loyale og håndterer problemerne, og dem er der mange af, med et befriende humør. Den stemning er det nu lykkes at skabe med den nye Krummerne-film, og jeg glæder mig meget til at dele den med publikum!
Kilde: BASbio Brønderslev