Oplevelser for udsatte familier er en forholdsvis ny forening, som planlægger og udfører turer og oplevelser for udsatte og sårbare familier. Foreningen kunne godt bruge sponsorer, så de har mulighed for at give flere oplevelser til flere udsatte og sårbare familier.
Foreningen Oplevelser for udsatte familier planlægger og udfører blandt andet busture og oplevelse for udsatte og sårbare familier der ikke har råd til at give deres børn en oplevelse.
Oplevelser for udsatte familier er blandt andet ved at samle ind til en 3 dags tur til København. Det må ikke koste noget for de familier, der skal med, da turen som sagt er til udsatte og sårbare familier.
Senest har foreningen holdt Fastelavnsfest i Serritslev Forsamlingshus, hvor TV2 Nord var forbi og snakkede med Rene, der har foreningen, samt en af de inviterede familier. Foreningen har også lige været rundt med legetøj til flere familier. Til jul kørte foreningen rundt til flere byer for at uddele julegaver, samt til at lette familiens hverdag, som rengøringsmidler, køkkenrulle, toiletpapir og mere.
Foreningen har blandt andet lavet turer til Jyllands Park Zoo, Den Gamle By, Tivoli Friheden, Reepark, kro-tur og meget mere.
Foreningen har brug for sponsorer for at kunne give udsatte og sårbare familier alle disse hyggelige oplevelser – det kan både være firmaer og private. De kan kontaktes på deres mail: oplevelserforudsattefamilier@gmail.com.
Kilde: Oplevelser for udsatte familier