BASbio, Brønderslev viser i vinterferien ”Syng 2” om eftermiddagen. Filmen spiller fra på søndag den 20. til onsdag den 23. klokken 15, samt lørdag den 26. klokken 10.
Filmbeskrivelse af SYNG 2
Det lykkedes for Buster Moon at forvandle en flok håbefulde talenter til et succesfuldt musicalteam, der fejrer store triumfer på scenen i deres hjemby. Men nu drømmer han om at tage skridtet fuldt ud og overføre succesen til Redshore City.
Egentlig bliver han og holdet bedømt som provinsielt og simpelthen ikke godt nok af talentspejderen, men Buster får alligevel sneget holdet med til en audition for den magtfulde Jimmy Crystal. Ved at improvisere en drøm om et spektakulært show og love at trække rockstjernen Clay Calloway ud af hans eremittilværelse, får de overtalt Crystal til at give dem en chance.
Mens Buster bakser med at få et manuskript på plads og overhovedet at finde en adresse på Calloway, kæmper hver og en på holdet med deres egne udfordringer; generthed, højdeskræk, manglende dansetræning. Nåh ja, og så synes Jimmy Crystal i øvrigt at det er en helt fin idé, at hans datter Porsha skal overtage hovedrollen fra Busters stjerne, Rosita.
“Syng 2” tager de vidunderlige figurer fra 1’eren og stiller dem over for endnu større udfordringer i et nyt eventyr, der bevæger sig bag kulissen i musicalens verden.
”Syng 2” indeholder over 40 kendte hits af bl.a. Billie Eilish, Drake, Prince, Taylor Swift og Cardi B.
Foruden tre klassiske U2-sange og en helt ny sang skrevet til filmen, den første fra U2 siden 2019.
Og så er det jo op til at Ash overbevise Clay Calloway om, at han endnu ikke har fundet det, han
ledte efter …
Kilde: BASbio Brønderslev