Det blev en god søndag eftermiddag med et velspillende Kræn West og et stort og veloplagt publikum til afskedskoncerten med Kræn West.
De tre spillemænd Jens Memphis, Jens Ole Jensen og Peter Sørensen havde efter 21 år besluttet at stoppe mens legen er god og havde ønsket at spille deres sidste koncert i Den Runde Pavillon. Det blev en koncert med de stille irske ballader krydret med historier og anekdoter fra en lang karriere.
Næste arrangement er den traditionelle nytårskoncert med det skotske verdensnavn Tide Lines, der gæster Den Runde 30.01.22.
Kilde: Musikforeningen Shamrock