Personale og venner af Brønderslev Hallen gjorde klar til aftenens EM brag på storskærmen i Hal 2, Brønderslev Avis udsendte var på plads ca. en time før startfløjt og der var der registreret over 100 gæster til fodboldkampen.
Mange har spurgt om hvorfor at arrangementet bliver afholdt indendørs og hertil svarer Centerleder Laila Mølholt fra Brønderslev Hallerne, at der simpelthen ikke var til at leje en udendørs storskærm i mandags, hvor hun satte ideen med et storskærms arrangement i søen, efter at mange havde spurgt på Facebooks Brønderslevs grupper, om hvorfor der ikke var nogen der lavede noget.
Der var som tidliger nævnt allerede over 100 tilskuere i hallen godt en times tid inden kampstart og Avisens udsendte mødte flere grupper iklædt rødt og hvidt på vej op af Nørregade, så mon ikke der er kommet mange flere når kampen starter kl. 21.00, der må være max 500 personer.
Kom bare do! Personale og venner af Brønderslev Hallen, står klar til at servicere aftenens publikum til Brønderslev Hallens storskærms arrangement. Det er ganske gratis at komme ind, man skal bare fremvise Coronapas, øl og vand samt lidt mad kan købes i hallen under hele kampen, så se at komme afsted, det kan nåes endnu..