Lille Vildmose Centeret
Hvor: Lille Vildmosecentret, Vildmosevej 100, Dokkedal, 9280 Storvorde
Kom på tirsdags- og torsdagsture i Tofte Skov, Lille Vildmose
Hver tirsdag og torsdag i skolernes sommerferie
Tidspunkt:
kl. 19.00-21.30
Hop med på bussen og gør dig klar til en fremragende guidet bustur, hvor guiden vil fremvise én af Danmarks smukkeste og ældste naturskove – Tofte Skov i Lille Vildmose. Guiden vil undervejs inddrage dig i den spændende og flere hundredår gamle kulturhistorie, som knytter sig til skoven og området, og vise dig den enorme naturrigdom som skoven gemmer på.
Undervejs vil du med stor sandsynlighed blive mødt af skovens store bestand af vilde krondyr og vildsvin, som gennem græsning er med til at skabe en lysåben græsningsskov.
Lille Vildmosecenteret beskriver deres tur således:
Er du klar til en VILD naturoplevelse i Tofte Skov? – som vil tage dig til HELT nye højder?
Hop med på bussen og gør dig klar til en fremragende guidet bustur, hvor guiden vil fremvise én af Danmarks smukkeste og ældste naturskove – Tofte Skov i Lille Vildmose. Guiden vil undervejs inddrage dig i den spændende og flere hundredår gamle kulturhistorie, som knytter sig til skoven og området, og vise dig den enorme naturrigdom, som skoven gemmer på. Undervejs vil du med stor sandsynlighed blive mødt af skovens store bestand af vilde krondyr og vildsvin, som gennem græsning er med til at skabe en lysåben græsningsskov.
En kort vandretur fører dig til Bønderskoven, hvor de krogede og gamle egetræer byder velkommen. Under træernes store lysegrønne kroner ses tydelige tegn på vildsvinens aktivitet og søgen efter føde. Lyt godt efter! Måske kan du høre spætten hakke i de udgåede træer, som huser en stor aktivitet af utallige insekter.
STIG TIL TOPS OG KOM MED I TRÆTOPPEN: I 2019 blev der opført et 17 meter højt tårn, Toftebakketårnet, som smyger sig mellem bøgetræer op over trækronerne. Den høje opstigning belønnes med et betagende udsyn over Tofte Mose – hjertet af et af landets mest imponerende og spændende naturområder. Samtidig kan du ved foden af tårnet gå på opdagelse af den nyanlagte plankesti, der gør det muligt at udforske den ellers utilgængelige og enorme højmoseflade.
På dagen for din guidede tur i Tofte Skov kan du besøge Lille Vildmosecentret, da entréen er med i billetprisen. Centret er åbent fra kl. 10.00 – 19.00 på disse dage.
Det er IKKE muligt, at besøge Lille Vildmosecentret efter endt tur.
Spisning: Inden turen kan du spise en lækker sandwich i den hyggelige Cafe Soldug. Sandwich skal bestilles senest fredag inden turen. Mad spises fra kl. 18.00-18.45.
OBS: Praktisk påklædning og solidt fodtøj. Medbring gerne egen kikkert.
Tilmelding: Booking og betaling foregår online via https://www.himmerlandsbilletten.dk/Forside.html
Den guidede tur i Tofte Skov gennemføres i en almindelig bus med op til 55 deltagere. Alle sæder kan være optaget, men deltagerne sidder alle med ansigtet i samme retning.
Når bussen forlades vil der være tale om formidling i det fri, hvor det er muligt at holde større afstand. Vi gør brug af Jørns Busser i Brønderslev, der som busselskab overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Den guidede tur afsluttes ved Lille Vildmosecentret, hvor der er mulighed for at benytte offentlige toiletter.
Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget billeder til arrangementet, som kan blive brugt i forbindelse med markedsføring af andre arrangementer.
Se mere Lille Vildmosecenteret
Kilde: Ville Vildmosecenteret og Visit Nordjylland