Den statslige hjælpepakke er tiltænkt virksomhederne og må ikke ende som et tag-selv bord for revisorer, der i dag står til at indkassere mellem 10.000 og 15.000 kroner per ansøgning fra landets mindste virksomheder. Derfor bør der i lighed med årsregnskabsloven indføres en fritagelse for revisionspåtegningen i ordningen om midlertidig kompensation for virksomhedes faste omkostninger for ansøgte støttebeløb under 300.000 kroner i hele perioden, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, og Birgitte Feldborg, formand for Danske Soloselvstændige i en henvendelse til erhvervsminister Simon Kollerup (S) og partiernes erhvervsordførere.
”Det er helt forståeligt med et krav om revisionspåtegning for endog meget store udbetalinger, men der mangler en bagatelgrænse for kravet om revisionspåtegning. Kontroludgiften til revisor bliver ganske enkelt forholdsmæssig alt for høj i forhold til små støtteudbetalinger, og når det ikke står mål med hinanden, giver det i sidste ende et stort samfundsøkonomisk tab,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Den statslige ordning om midlertidig kompensation for virksomheders faste omkostninger indeholder et krav om revisionspåtegning. Det skyldes et hensyn til kontrol med en ordning, som potentielt rummer udbetalinger for cirka 53 milliarder kroner.
”Men ordningen lider af proportionsforvrængning i revisorkravet, når man sammenligninger det laveste udbetalingsbeløb på 25 procent af 12.500 kroner i alt 3.125 kroner i støtte med det maksimale støttebeløb på 110 millioner kroner i støtte. Som ordningen er skruet sammen, vil vi i nogle tilfælde opleve, at revisorregningen kommer til at overstige den udbetalte støtte til den selvstændige. Det kan ikke være rigtigt,” siger Birgitte Feldborg.
Bagatelgrænser for revisionspligt er et naturligt element i skattelovgivningen. Det har man eksempelvis i forhold til korrekt betaling af skat i virksomhedernes årsregnskaber, hvor virksomheder med under 12 ansatte og 10 millioner kroner i omsætning er fritaget revisionspligt af hensyn til, at kontroludgiften til revisor ikke står mål med udbyttet ved kontrollen.
Prislejet for revisionspåtegninger til ordningen om midlertidig kompensation for virksomhedens faste omkostninger har allerede vist sig på markedet at være højt selv i de mindst komplicerede sager – konstateringen af niveauet for faste udgifter i tre måneder i 2019. Det kan skyldes, at statskassen betaler 80 procent af udgiften.
”Det er en meget gavmild statslig kompensation til revisorregningen og revisorbranchen, der ikke nødvendigvis sikrer den reelle markedspris for opgaven. Forskydes markedsprisen i opadgående retning som følge af den gavmilde statslige kompensation for revisionspåtegningen medfører dette i selv et yderligere samfundsøkonomisk tab. Vi mener, der er en reel fare for denne uhensigtsmæssige udvikling baseret på de allerede observerede markedstilkendegivelser,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Kontrol er en myndighedsopgave. Netop derfor afsætter den justerede aftale også yderligere 50 millioner kroner til Erhvervsstyrelsens kontrol for at imødegå eventuelt snyd og svig med kompensationsordningen, understreger Ase og Danske Soloselvstændige.
”Det var i forvejen aftalt, at der gennemføres løbende stikprøvekontrol og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, herefter vil der ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab. Det er den helt rigtige måde at udøve kontrol på især i forhold de mange ukomplicerede ansøgninger om små støttebeløb, og derfor synes kravet om revisorpåtegninger at være en unødigt ekstra økonomisk byrde,” siger Birgitte Feldborg.
Kravet om revisionspåtegninger er indført af kontrolhensyn, men udgiften til revisorbranchen kan medføre høje omkostninger for samfundet, advarer de.
”Alene med en kontroludgift til revisionspåtegning på 5 procent af den udbetalte støtte – forventet 53,3 milliarder kroner -, vil revisionsbranchen hente 2,7 milliarder kroner af de støttemidler, der ellers var tiltænkt de lukningstruede selvstændige erhvervsdrivende,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Er regningen for revisorpåtegningerne på støtteansøgningerne på samlet 10 eller 15 procent, vil revisorbranchen hive 5 til 7,5 milliarder kroner ud af samfundsøkonomien på det værst tænkelige tidspunkt. Til sammenligning koster det kun statskassen mellem 100 og 200 millioner kroner at udvide adgangen til støtteordningen i bunden af skalaen ved sænkelsen af kravet om faste omkostninger fra mindst 25.000 kroner til 12.500 kroner i perioden.
”Prisen for kontrol i form af revisionsåtegninger synes derfor helt ude af proportioner i forhold til statskassens støtteudbetalinger,” siger Birgitte Feldborg.
Typisk er sagerne ukomplicerede, og med et udbetalt støttebeløb på eksempelvis 300.000 svarer revisorudgifter på mellem 10.000 og 15.000 kroner til en kontroludgift på 3-5 procent, konstaterer Karsten Mølgaard Jensen og Birgitte Feldborg. |