onsdag 21. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

7 fødevarer du spiser i julen der indeholder rester af sprøjtegift

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Mad er i højsædet i december, men mange af de fødevarer, vi spiser i løbet af julen, indeholder rester af sprøjtegift. De økologiske fødevarer er helt fri for sprøjtegift.

 

Med jul kommer julemad, og hvert år går mange af de samme traditioner igen på julebordet. Vi hælder vin i glassene, piller masser af klementiner og skræller kartofler til flæskestegen.

Men I mange af de fødevarer, som vi spiser i løbet af december, er der fundet rester af sprøjtegift.

På baggrund af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttets pesticidkontrol fra 2018 har Danmarks Naturfredningsforening listet syv fødevarer, vi typisk spiser i julen, og som det kan betale sig at skifte ud med en økologisk variant, hvis vi vil undgå rester af sprøjtegift i julemaden.

Det er især de udenlandske konventionelt dyrkede fødevarer, der indeholder rester af sprøjtegift, men der er også fundet rester i fødevarer, der er dyrket konventionelt i Danmark.

Mandarin/klementin

I 91,4 procent af udenlandske konventionelle mandariner og klementiner var der rester af sprøjtegift, og Fødevarestyrelsen fandt i alt 22 forskellige slags sprøjtegifte. Herunder sprøjtegiften chlorpyrifos, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Læs også: Slut med chlorpyrifos i frugt og grønt i Danmark

Der var ikke rester af sprøjtegift i de udenlandske økologiske mandariner og klementiner.

Kartoffel

I 14,5 procent af prøverne af danske konventionelle kartofler fandt Fødevarestyrelsen rester af sprøjtegift, og det samme er tilfældet for 55,6 procent af udenlandske konventionelle kartofler. I de danske konventionelle kartofler fandt Fødevarestyrelsen tre slags sprøjtegift, mens de fandt fire forskellige sprøjtegifte i udenlandske konventionelle kartofler.

Der var ingen rester af sprøjtegift i hverken danske eller udenlandske økologiske kartofler.

Figen

Der er fundet rester af sprøjtegift i alle prøver, der er blevet foretaget af friske og tørrede figner, som er dyrket konventionelt i udlandet. Der er foretaget tre prøver i alt.

Fødevarestyrelsen har ikke taget prøver af økologiske figner.

Rødvin

Man har fundet rester af sprøjtegift i 58 procent af udenlandsk konventionel rødvin, og prøverne indeholdt otte forskellige slags sprøjtegifte.

Fødevarestyrelsen har ikke taget prøver af økologisk rødvin, men i prøverne fra 2017 blev der ikke fundet sprøjtegift i dansk konventionel eller i udenlandsk økologisk rødvin.

Appelsin

I 94,2 procent af konventionelle udenlandske appelsiner fandt Fødevarestyrelsen rester af sprøjtegift. De fandt i alt 17 forskellige slags sprøjtegifte.

I de økologiske udenlandske appelsiner fandt Fødevarestyrelsen ikke rester af sprøjtegifte.

Hvedemel

25 procent af dansk konventionelt hvedemel indeholder rester af sprøjtegift, mens Fødevarestyrelsen fandt sprøjtegift i 87,5 procent af udenlandsk konventionelt hvedemel. I dansk konventionelt hvedemel var der 2 slags sprøjtegift og fire slags i de udenlandske.

Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i hverken dansk eller udenlandsk økologisk hvedemel.

Grønkål

Prøver af dansk konventionelt grønkål viste rester af sprøjtegift i ét ud af fire tilfælde, og det var fem forskellige slags. I to ud af syv tilfælde fandt Fødevarestyrelsen rester af sprøjtegift i konventionelt udenlandsk grønkål.

Der blev derimod ikke fundet rester af sprøjtegift i dansk økologisk grønkål.

Kilde: Pesticidrester i fødevarer 2018 af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen

Læs også: 10 fødevarer er kilde til 75 procent sprøjtegiftrester i kroppen.

Kilde: DN

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Chokerende tal – Hver fjerde fyrværkeriulykke rammer et barn

Næste indlæg

Åbningstider i julen 2019 hos Brønderslev Kommune

Næste indlæg

Åbningstider i julen 2019 hos Brønderslev Kommune

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.