Fredag d. 27 november fejrer Sparkøbmand Jan Jæger 10 år i den nye Sparbutik på Elmevej i Ø. Brønderslev.

Der er allerede gået 10 år med den nye butik og der har endda været lidt ombygninger i den tid, bl.a. er der kommet et nyt indgangsparti med salgsområde, så ligget stille har Jan ikke gjort i de 10 år, det vil heller ikke ligne ham ret godt.

Men som sædvanligt, når det involverer Jan, så går jubilæet ikke stille af! Nej det skal nemlig fejres, griner købmanden, så sammen med KFI Erhvervsdrivende fond, Ø. Brønderslev Borgerforening og Spar har han sammensat en lang liste over forskellige tilbud denne dag. Disse kan ses på vores Facebook profil.

Foto: På fredag er pølsevognen tilbage ved Jan og Spar. Arkivfoto Tex

Bl.a kommer der en Pølsevogn med gratis pølser og brød, der serveres også varm Gløgg og lune æbleskiver og butikken er selvfølgelig fyldt med ekstra gode tilbud.

Foto: Årets Julekalender fra Ø. Brønderslev Borgerforening. Privatfoto

Repræsentanter fra Ø. Brønderslev Borgerforeningen vil være på plads og sælge lodder til deres store flotte Julekalender, hvor overskuddet i år går til det nye aktivitet/læringsområde, med arbejdstitlen “Byens plads”, som skal placeres ved byens Centralskole. Borgerforeningen oplyser at der uddeles gevinster for minimum 18.000kr, bl.a. en indkøbsvogn med varer sponsoreret af Jan Jæger & Spar på hele 4.000kr

Den glade købmand slutter med at sige til Brønderslev Avis udsendte, at selvfølgelig har han også sine sædvanlige gode weekendtilbud, så han kan slet ikke se nogen grund til ikke at kigge forbi butikken.

Foto: Spar Købmand Jan Jæger klar med masser af Jubilæums tilbud. Arkivfoto Tex

Fredagens program: Kl. 13-16.30 Gløgg & æbleskiver. Pølsevognen er åben fra Kl. 13-17.00.