Kom og oplev Sigurd Barrett fortælle om naturvidenskab på Brønderslev Bibliotek.
Forestillingen indeholder masser af sjove, skæve sange om atomer, grundstoffer og planeter, og der er både leg og læring for hele familien – og grundlag for gode og vigtige snakke bagefter – når Sigurd Barrett og Eskild Dohn slipper løjerne løs i deres nye videnskabsforestilling.
Sigurd Barrett udgav i oktober 2021 bogen ”Sigurd fortæller om naturvidenskab”, som har ligget på bestsellerlisten lige siden, og som nu er nomineret til Årets Børnebog. På baggrund af bogen har Sigurd i samarbejde med guitaristen og komponisten Eskild Dohn lavet en fortællekoncert for hele familien. Hvad var Big Bang? Hvor mange planeter er der i Solsystemet? Hvordan opstod det første liv? Hvorfor falder ting ned, hvis vi giver slip? Og hvordan kan vi lære at passe bedre på vores jord? Her i Naturvidenskabsåret 2022 er der stort fokus på disse emner, og til projektet har Sigurd og Eskild skrevet 17 iørefaldende sange, som du kan synge med på, mens du bliver guidet gennem naturvidenskabens utrolige historie, med sjov og læring for hele familien.
Sigurd Barrett fortæller om naturvidenskab på Brønderslev Bibliotek søndag den 19. juni kl. 15.00. Billetter koster 75 kr. og kan købes på biblioteket eller bronderslevbib.dk. Forestillingen er for alle mellem 5-100 år.
Kilde: Brønderslev Bibliotek