Tør du købe billet til et standup-arrangement, hvor du ikke ved, hvem der kommer?
Det vil vise sig mandag d. 28. september, hvor Comedyklubbens Comedy Surprise byder på et hemmeligt lineup af Danmarks komikere i Brønderslev Amatør Scenes lokaler BASaren, Nørregade 58.

”Igennem flere år har vi i BASaren i Nørregade præsenteret standup i samarbejde comedyklubben.dk, og da de først fortalte om deres nye koncept, hvor man kun kender aftenens vært i forvejen, så var vi noget skeptiske”, siger Arne Mogensen. ”Var det noget, Brønderslevs borgere turde springe ud i?” Det har det vist sig at være, for forsalget på www.basbio.dk er gået helt godt fortæller han.
På aftenen kan du blive overrasket af både de største stand-up legender og de nye stjerner på den danske scene. BAS kan ikke afsløre, hvem der kommer på aftenen, men vi kan garantere, at det bliver sjovt, slutter Arne Mogensen fra BAS.

Aftenens vært er Simon Tang, og som nævnt er han den eneste, man kender navnet på, når man køber billetten. Simon Tang er en komiker, der holder til i det Aarhusianske stand-up miljø, hvor han optræder til daglig.
Han er et af de største nye talenter i DK og er en komiker, der med sin jyske charme, formår at indtage scenen og levere et fantastisk show. I 2020 blev han nomineret til “Årets Talent” ved Zulu Comedy Galla og har Simon turneret med sit første One-man show “Hele molevitten”.
Billetter kan købes i døren eller i forsalg på: https://www.basbio.dk/OrderMovieTicket.aspx?showId=4600


















