Sparkøbmand Jan Jæger kan simpelthen ikke lade være. Når han får en ny ide, så skal den føres ud i livet også selv om det betyder at han skal til at bygge om for at tilføje sine nye ideer i sin SPAR butik i Ø. Brønderslev.

Når man, som Jan, har opført en helt ny butik fra bunden af i 2015, så finder man ud af at detaljer som synes ideelle på papiret dengang, måske ikke helt fungerer praktisk nu her i 2026. Sidst han var inspireret, byggede han et overdækket indgangsparti med plads til fortrinsvis haveartikler, blomster og andre sæsonvarer. Nu har tilbygningen så undergået en opdatering. Der er også kommet en indbygget ”Eventvogn” i rummet og han har flyttet butikkens Flaskeautomat der ud, så kunderne ikke skal slæbe pantflasker ind i selve butikken.

Inde i selve Sparbutikken er bagerafdelingen udvidet med en afdeling med et koldt køkken, hvor Jan har ansat Rikke Hjelmager til at stå for det praktiske, hun skal bl.a. lave stjerneskud, smørrebrød, pålægskagemænd og mange andre retter. Så behøver man ikke længere køre ind til Brønderslev for at få en lækker omgang frokost, man bestiller bare og henter til aftalt tid.

Alle disse nye tiltag skal selvfølgelig fejres fortæller Jan til Brønderslev Avis og det sker fredag d. 23 oktober fra kl. 12 – 19.00 med Åbent Hus i det kolde køkken. Jan fortsætter, Vi glæder os til at invitere alle vores kunder indenfor til en hyggelig dag, hvor vi sætter ekstra fokus på vores kolde køkken og lækre delikatesser. Hele dagen byder SPAR Ø. Brønderslev på vores skarpe fredags tilbud, masser af smagsprøver og lækre delikatessevarer, så der bliver rig mulighed for både at smage og gøre en rigtig god handel!
Kl. 15.00–19.00 får SPAR besøg af Carlsberg-vognen, som deler gratis smagsprøver på øl ud.
Kl. 15.00–19.00 får butikken også besøg af vores blomsterbinder, som binder flotte buketter, viser sit håndværk frem og præsenterer nogle af de smukke buketter, du kan finde hos os i butikken.
-Vi sørger selvfølgelig for flere sjove og hyggelige aktiviteter, for både børn og voksne i løbet af dagen. Så der er absolut ingen undskyldning, tag familien, vennerne eller naboen under armen og kig forbi os i SPAR Ø. Brønderslev, til en hyggelig dag og tjekke de nye tiltag ud. slutter en tilfreds Sparkøbmand Jan Jæger





















