Lørdag den 24. oktober kl. 10-12 inviterer Sundhedslandsby Asaa, Brønderslev Sundhedscenter og Asaa Auto- & Karosseriværksted til en lidt anderledes sundhedscafé i Kulturhuset og ved Sparbutikken i Asaa. Her kan du få tjekket både dit eget blodtryk og bilens dæktryk – ganske gratis.

Hvordan har dit blodtryk det? Og er der egentlig luft nok i bilens dæk? Begge dele kan du få svar på i vores kombinerede sundhedscafé for både biler og borgere. Mens sygeplejersker fra Brønderslev Sundhedscenter står klar til at måle dit blodtryk i Kulturhuset, sørger Asaa Auto- & Karosseriværksted for at tjekke bilens dæktryk og lygter.

Kaffe, kage og en hyggelig formiddag

Sundhedscaféen er for alle, og du behøver ikke have mistanke om problemer med hverken blodtryk eller dæktryk for at kigge forbi. Sundhedslandsby Asaa og Brønderslev Sundhedscenter byder på kaffe og kage, og Thomas’ pølsevogn holder også åbent.

Praktisk information

  • Hvornår: Lørdag den 24. oktober kl. 10-12
  • Hvor: P-pladsen/hallen ved Spar i Asaa og Kulturhuset
  • Pris: Gratis
  • Hvem: Alle er velkomne

Sundhedscaféen arrangeres i samarbejde mellem Sundhedslandsby Asaa, Brønderslev Sundhedscenter og Asaa Auto- & Karosseriværksted.

Kilde: Brønderslev Kommune