I denne uge er der Demensuge i Brønderslev Kommune. Det er et årligt intiativ fra Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark. Formålet er derfor at skabe fokus på demens.
Brønderslev Kommune har derfor planlagt 3 spændende arrangementer som alle kan deltage i. Vil du blive klogere på demens, kan du derfor deltage i et eller flere af arrangementerne. Her kommer en kort gennemgang af ugens arrangementer:
I dag mandag den 9. maj:
I Kino Hjallerup kan man i dag komme ind og se den rørende dokumentar “Det er ikke slut endnu”. Dokumentaren følger sygeplejersken May Bjerre på plejehjemmet Dagmarsminde, som ikke går op i specifikke demensdiagnoser eller medicin, da ingen af delene forbedrer borgernes livskvalitet. May og hendes personale har derfor udviklet en behandlingsform, som hun kalder “omsorg”.
Filmen vises klokken 16 i dag i Kino Hjallerup. Der er gratis entré.
Tirsdag den 10. maj:
Informationsmøde om fuldmagter, testamenter og andre vigtige dokumenter til fremtiden. En jurist fra Advokathus Nord vil fortælle lidt om behandlingstestamenter, økonomisk fuldmagt og andre fuldmagter, der er vigtige at tage stilling til, mens man kan. Derudover fortæller kommunens demenskoordinator også om de tilbud Brønderslev Kommune har for borgere med demens og deres pårørende.
Informationsmødet foregår i Salen på Brønderslev Bibliotek klokken 16. Det er gratis at deltage.
Onsdag den 11. maj:
Gammelsdagsbal med god mad og musik. Brønderslev Kommune inviterer alle borgere med demens og deres pårørende til gammeldagsbal på Hjallerup Kro fra klokken 13 – 15.30. Ballet starter med 2 stk. smørrebrød og noget at drikke. Derefter spiller musiker Poul Erik Jensen op til dans.
Kilde: Brønderslev Kommune