fredag 20. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Vil du gøre en forskel for børn i sommerferien? Meld dig som frivillig på sommerlejr i Nordjylland

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Erhverv, Nyheder

Vil du have en oplevelse for livet, hvor du får mulighed for at udfordre dine grænser, og samtidig give 60 børn en velfortjent pause fra hverdagen? Så gør som Mathias, og meld dig som frivillig på årets Nordjyllandslejr inden d. 1. marts. 

Af Pernilla Abildtrup

– Det giver så meget at se børnene blive gladere og mere åbne omkring en, fordi de har mulighed for at slappe af og være sig selv. 

Sådan fortæller Mathias Toft, der i år skal afsted som frivillig på Nordjyllandslejren for fjerde gang. Ferielejren er et tiltag, som Ungdommens Røde Kors står bag, og den løber af stablen i uge 29. 

Lige nu er lejren åben for tilmeldinger for frivillige, som ønsker at gøre en forskel for Nordjyllands udsatte unge gennem eksempelvis maleworkshop, dans, boldspil og skattejagt. 

Formålet er at skabe et feriested for børn, der trænger til et afbræk fra hverdagen, og samtidig give dem mulighed for at møde energiske voksne, der glæder sig til at være sammen med dem og gerne lytter til deres problemer. 

Frivillig med fordele 

Selv var Mathias Toft inden sin debut som frivillig ikke i tvivl om, at der var en masse fordele ved at være frivillig på Nordjyllandslejren, da han havde hørt meget om det fra sin svømmetræner, der også var lejrleder: 

– Jeg blev hurtigt overtalt, da jeg elsker at arbejde med børn og give dem en god oplevelse. Jeg havde hørt om, hvor stor en forskel man gjorde som hjælper for børnene, og jeg kunne mærke, at jeg gerne ville være en del af det. 

Det krævede derfor ikke meget overtalelse for Mathias Toft, og han meldte sig derfor som frivillig på Nordjyllandslejren tilbage i 2016, hvor han hurtigt lærte mere om sine grænser og etablerede venskaber for livet: 

– Jeg fik så meget ud af det. For det første lærte jeg virkelig mig selv at kende og fandt mine egne grænser. Jeg lærte, at jeg sagtens kunne arbejde i lange perioder med disse dejlige børn, og at søvn er overvurderet. Herudover fik jeg nogle fantastiske gode venner, som jeg stadig har kontakten til den dag i dag. 

Mathias Toft er allerede spændt på årets Nordjyllandslejr, som løber af stablen i uge 29. (Foto: Mathias Toft).

Børnenes pause fra hjemmet

Når Mathias Toft ser tilbage på sine 3 års erfaring som frivillig på Nordjyllandslejren, er der særligt et minde, som har brændt sig fast. Det er fra en sommeraften, hvor han var ude at gå med en af lejrens børn, der ikke kunne sove. 

De stoppede ved en sø tæt på lejren, hvor de satte sig ned. Her spurgte Mathias Toft pigen ind til, hvordan hun gik og havde det. 

Hendes historier rystede Mathias Toft, men gjorde ham også opmærksom på, hvorfor ferielejren er så vigtig for Nordjyllands børn og unge: 

– Hendes historier rystede mig ret meget, men hun sluttede historierne af med, at hun var glad for, at jeg ville lytte til hendes historier, og at hun var kommet afsted på lejren for at få en pause fra hjemmet. 

Samtalen med pigen er for Mathias Toft blevet en af grundene til, at han siden har gjort sit for at komme med på ferielejr, når han kunne. 

For nu er han ikke er i tvivl om, at det altid er den rette beslutning at ofre en uge af sin sommerferie på at give børn en ferie, de normalt ikke har mulighed for at få. 

På Nordjyllandslejren kan man som frivillig både være med at stå for maleworkshop, dans, boldspil og skattejagt (Arkivfoto).

Vil du være frivillig på årets Nordjyllandslejr? 

Sted: Lejrskolen Vesterskov, Vesterskovvej 41, 9352 Dybvad. 

Tidspunkt: Lejren afholdes i uge 29 i 2020. Det vil sige den 12. – 18. juli for børnene og den 11. – 19. juli for hjælpere.

Forberedelsesweekend: 15.-17. maj 2020. Det er obligatorisk at deltage.

Tilmelding: Tilmelding foregår elektronisk inden d. 1. marts her.

Du kan også hoppe ind og læse mere om lejren her: www.ferielejr.dk 

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Ny debutant fra Brønderslev Bokseklub

Næste indlæg

Ulla Astman på lytteturné – vil blive klogere på borgernes tanker!

Næste indlæg
Ulla Astman på lytteturné – vil blive klogere på borgernes tanker!

Ulla Astman på lytteturné - vil blive klogere på borgernes tanker!

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.