onsdag 9. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Vendelbo forhindrede, at Grønland blev Hollandsk

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Der bliver kastet nyt lys over den særligt nære forbindelse mellem Østvendsyssel og Vestgrønland når Museum for Forsyning og Bæredygtighed blænder op for en ny udstilling på Dorf Møllegård fra d. 11. maj 2019.

Udstillingen med titlen ”280 år med relationer mellem Østvendsyssel og Vestgrønland” er en rejse gennem tiden begyndende med historien om herremanden på Dronninglund Slot, Jacob Severin, der i 1734 med kongens opbakning grundlagde flere bygder i Grønland og fik monopol på grønlandshandelen. Dette skete dog ikke uden sværdslag; tran og spæk var eftertragtede varer i hele 1700-tallets Europa. Under grønlandshistoriens eneste søslag i 1739 lader Jacob Severin de hollandske købmænd forstå, at Grønland er dansk besiddelse.

Med afsæt i Jacob Severins grønlandske handelseventyr kan udstillingens gæster træde om bord på et skib mod 1800-tallets Grønland, hvor mødet mellem den vestlige verden og inuitternes kultur skildres. Rejsen fortsætter på hundeslæde over indlandsisen hvor man bl.a. møder polarforskeren, Ejnar Mikkelsen, der har sine rødder i Brønderslev.

Udstillingen fortsætter op til i dag, hvor vendsysselske navne som Dorph, Dalager og Lynge stadig figurerer hos grønlandske slægter og hvor mange vendelboer fortsat bosætter sig i Grønland om omvendt.

Til sidst stiller udstillingen lidt provokerende spørgsmål til forholdet mellem Danmark og Grønland i dag set i lyset af de problemstillinger, som der har været og er i relationen: Er det nogens skyld?

Med udstillingen ”280 år med relationer mellem Østvendsyssel og Vestgrønland” er det museets ønske at formidle et overset stykke Danmarks- og Grønlandshistorie, der har udspillet og stadig udspiller sig i og mellem Østvendsyssel og Vestgrønland.

”Jeg håber, at vi ved at fortælle den fælles historie – på godt og ondt – kan være med til at styrke båndet og den gensidige forståelse på tværs af dansk og grønlandsk kultur.” Citat, Anne Provst

Udstillingen er åben for publikum i weekender og på helligdage i perioden d. 11. maj – 26. juni 2019  kl. 13-16 og alle dage i perioden d. 27. juni – 25. august 2019 kl. 13-16.

Kilde: Anders Rydahl-Jensen, Museumsinspektør, cand.mag. Museum for Forsyning og Bæredygtighed

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Danskerne tilbragte påsken online i sommerhuset

Næste indlæg

Sådan bliver børnefødselsdagen en succes

Næste indlæg

Sådan bliver børnefødselsdagen en succes

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.