Det er nu muligt for de borgere, der har modtaget en invitation til vaccination fra Sundhedsstyrelsen, at booke tid til vaccination på www.vacciner.dk. Det er de ældste borgere, som modtager invitationen først og de borgere, der inviteres, er udvalgt af Sundhedsstyrelsen.
Region Nordjylland forventer at tiderne bliver tilgængelige i løbet af weekenden.
I Brønderslev Kommune er det muligt at blive vaccineret i Brønderslev Hallen
Første stik vil ske torsdag den 4. februar og andet stik bliver søndag den 7. marts. Vær opmærksom på, at når du bestiller tid til første stik, skal der også bookes tid til andet stik. Det betyder, at man ikke frit kan vælge dagen til vaccination, men alene kan vælge tidspunkt på dagen.
Hvis du har behov for hjælp til transport, skal du kontakte Brønderslev Kommunes myndighedsafdeling på tlf. 9945 4420 mandag til torsdag mellem kl. 8-9 og kl. 10-14 og fredag mellem kl. 8-9 og kl. 10-13.30.
Hvis du skal vaccineres torsdag den 4. februar 2021 og har behov for hjælp til transport skal du kontakte visitationen senest onsdag den 3. februar kl. 13:00.
Borgere der skal vaccineres skal medbringe Sundhedskort og ansigtsværnemiddel.
På vaccinationsstederne, vil der være støttepersonale, der kan hjælpe borgerne.