torsdag 10. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Udviklingshæmmede skal hjælpes til bedre forståelse for corona

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Hjælp til udviklingshæmmede i en corona-tid

 

Hvordan holder man afstand, holder kontakten ved lige med sine kære, spritter af og vasker hænder? Forandringerne i corona-tiden kan være ekstra svære at forstå for udviklingshæmmede. På Region Nordjyllands specialpædagogiske bo- og aktivitetstilbud Sødisbakke har man udviklet konkrete værktøjer til hjælpe med at forstå forandringerne og efterleve anvisningerne.

 

 

Oversætter Sundhedsstyrelsens anbefalinger til konkrete tip

Piktogrammer med tegninger af håndvask trin-for-trin, en smiley på hånden, der skal minde om håndvask og krammepude med foto af pårørende. Det er blot nogle af eksemplerne i et arbejdspapir, som konsulenterne på Region Nordjyllands specialpædagogiske bo- og aktivitetstilbud Sødisbakke i Mariager har udarbejdet som et redskab til at hjælpe voksne udviklingshæmmede til lettere at navigere i en forandret hverdag under corona-krisen.

 

-Arbejdspapiret giver konkrete eksempler på, hvordan man kan skabe en god og tryg hverdag for voksne udviklingshæmmede i en tid, hvor meget er usikkert og under forandring. Det er ikke tænkt som en lang to-do-liste, men man kan plukke i det, der er relevant for ens situation. For nogle handler det om arbejdet med fx hygiejne, mens det for andre handler om at håndtere savnet af venner og familie, og om at være sammen på afstand, siger Niels Bonnerup, specialpædagogisk konsulent på Sødisbakke.

 

Under coronakrisen er forandringerne især vanskelige for velfungerende voksne udviklingshæmmede, fordi de er vant til på mange måder at kunne leve et selvstændigt liv med indkøb, cafébesøg og personlig hygiejne med let personalestøtte. Mange af dem oplever, at strukturen i hverdagen nu er en anden, og forandringerne kan være ekstra svære at forstå.

 

Forslag til aktiviteter og visuel guidning

 

Arbejdspapiret peger på en række pædagogiske greb, der kan hjælpe til at gøre Sundhedsstyrelsens anvisninger mere forståelige for mennesker med nedsat funktionsevne. Det indeholder bl.a. forslag til aktiviteter med afstand, forslag til hvordan duftesansen kan bruges til at skabe ro og afslapning samt konkrete eksempler på nye ritualer og visuel guidning i forhold til hygiejne.

 

– Nogen synes måske, at det er barnligt med illustrationer og visuel guidning. Men vi skal huske på, at vi alle i hverdagen lader os guide af symboler både i hjemmet og ude i verden. Vi kender alle WC-symbolerne, logoer for butikskæder og aktuelt myndighedernes symboler for afstand og håndhygiejne. Dette betragter ingen af os som nedsættende, da det ganske enkelt viser vej og er en slags genvej til vores forståelse af en information, siger Niels Bonnerup.

 

Stort set alle anbefalingerne handler om Sundhedsstyrelsens to vigtigste anvisninger, nemlig håndhygiejne og afstand.

 

– Personalet har lavet et rigtig godt og håndgribeligt arbejdspapir, som kan anvendes af alle, der har kontakt med voksne udviklingshæmmede – uanset om det er som pårørende eller personale. Derfor glæder det mig også, at det er taget så godt imod inden for regionens egne tilbud på specialområdet, men også i kommunerne, som har vist interesse for de gode råd, siger Vibeke Gamst, formand for Socialudvalget i Region Nordjylland.

 

 Kilde: Region Nordjylland

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Godt nyt: Lempelser på botilbud gør det muligt med besøg

Næste indlæg

Nu åbner bibliotekerne igen

Næste indlæg

Nu åbner bibliotekerne igen

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.