Johnni Olesen fra Hjallerup, svømmer her i sommer, Vendsyssel Rundt, en lille svømmetur på over 500 km, for at samle økonomisk støtte ind til Julemærkehjemmet i Hobro, der hjælper overvægtige børn. Johnni har gennem årene samlet over 800.000kr ind til Julemærkehjemmet.
Mærket af at han selv er gammel konkurrencesvømmer, bruger Johnni meget af sin fritid på at være hjælper i svømmesporten, som svømmedommer eller hvor han ellers kan gøre nytte, en rigtig ildsjæl!
Indtil videre har han svømmet i 43 dage og er nået over 480km. Hans lange svømmetur slutter næste weekend, helt præcist lørdag d. 15 august i Lindholm Strandpark, hvor han også startede ud for snart længe siden.
Tre unge svømmere fra Brønderslev Svømmeklub, BSK-08 fik lov at svømme med Johnni Olesen i går søndag d. 9 august på dagens etape fra Lyngså havn og til Voerså strand, en frisk svømmetur på 8,2 km i saltvand.
Pigerne, Malou Callisen, Caroline Bomholt Jensen og Iben Thomasen, blev så begejstret for at svømme med Johnni at de overvejer at svømme med ham igen på den sidste etape på godt 9 km, hvor man bl.a skal svømme over Limfjords Tunnellen og under Limfjords Broen, en helt speciel svømmetur for de 3 unge BSK-08 piger, der er mellem 12 og 15 år.
Johnni Olesen fik inde turen hele 50 par badebukser og han bruger et nyt par, på hver etape. Han sælger bl.a. reklameplads på bagsiden af sine badebukserne, for af få penge ind til Julemærkehjemmet og børnene i Hobro. Det har Brønderslev Kommune blandt mange andre benyttet sig af, så Brønderslev´s kommunelogo er faktisk at finde på enden af Johnni Olesen, idag mandag d. 10 august.