2020 har været en på alle måder usædvanlig sæson for golfsporten, hvor en lang række amatørturneringer blev aflyst, udskudt eller ændret på grund af corona.
Alligevel lykkedes det Danmark igen at hive en EM-medalje hjem, da dameholdet vandt bronze ved EM i Sverige.
– Vores målsætning er årligt at tage en medalje til et EM eller et VM – og det ændrer vi ikke selvom der fortsat er usikkerhed om hvor mange mesterskaber, der reelt gennemføres i den kommende sæson, og om vi kan komme af sted på forårets træningslejre.
– Til ungdomstrupperne er der optaget flere nye spændende spillere og på bruttolandsholdene er tale om kendte spillere, der enten fortsætter i truppen, kommer fra ungdomstrupperne eller tidligere har været i én af DGU’s trupper, udtaler Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.
Brønderslev Golfklub fik udtaget Frederik Kjettrup og Malthe Tandrup Lausten til Herretruppen.
STORT Tillykke til klubben og spillerne fra Brønderslev Avis!