Gode nyheder for alle Padel elskere i 9700 Brønderslev. Firmaet, Padel Nord Aps gør klar til at bygge et stort indendørs Padelcenter med hele 7 baner – bygningen opføres ved Velkomstcenter Vest mellem Ø. Brønderslev og Brønderslev, så fremover bliver det muligt at dyrke padel sporten om vinteren også.
Centeret kan prale af at man har den rigtige loftshøjde på 10 meter på alle baner samt at banerne er opbygget således at de lever op til kravene for at kunne bruges til internationale turneringer, landskampe mm. På alle baner opsættes kamera, så egne kampe kan filmes, og der laves en Center-Court med mulighed for Out of Court spil.
![](https://i0.wp.com/broenderslevavis.dk/wp-content/uploads/2023/01/2020.043_Padelcenter-Broenderslev_Indvendige-visualiseringer-2023.01.17-45_Side_4_Billede_0001.jpg?resize=1024%2C582&ssl=1)
Centeret indrettes i stueplan med foyer, omklædningsrum, lille butik med salg af padel udstyr. På 1. sal bliver et stort loungeområde med ”udsigt” over banerne og adgang til ude-terrasse, samt et mødelokale som kan benyttes i forbindelse med brug af banerne.
I forvejen findes der to udendørs padel baner ved Brønderslev Tennisklubs anlæg ved Hedelund og en ny udendørs bane er på vej ved Østsidehallen i Ø. Brønderslev, disse baner er fremstillet og monteret af det nordjyske firma, Wellness Group i Frederikshavn og vil primært kunne benyttes i sommerhalvåret.
![](https://i0.wp.com/broenderslevavis.dk/wp-content/uploads/2023/01/2020.043_Padelcenter-Broenderslev_Indvendige-visualiseringer-2023.01.17-45_Side_3_Billede_0001.jpg?resize=1024%2C582&ssl=1)
Bag navnet, Padel Nord ApS står en lille gruppe lokale folk, bl.a Jonas Dinesen Jensen, Mads Bjerregaard Widstrup. Jonas kommer fra byggebranchen, Mads Bjerregaard Windstrup kommer fra forsikringsbranchen, begge har deres familiære rødder i Vendsyssel. Jonas i Brønderslev og Mads i Hjørring
Bygningen forventes opført af lokale håndværkere. Udbudsmaterialet pågår med det lokale arkitektfirma Signatura og ingeniørfirmaet, Erasmus & Partner og skal stå klar omkring sommerferien 2023, man regner med at påbegynde gravearbejdet til Padel centeret nu her til februar og så være færdig 5 -6 måneder senere.
![](https://i0.wp.com/broenderslevavis.dk/wp-content/uploads/2023/01/2020.043_Padelcenter-Broenderslev_Indvendige-visualiseringer-2023.01.17-45_Side_2_Billede_0001-1.jpg?resize=1024%2C582&ssl=1)
Jonas fortæller i interviewet med Brønderslev Avis, at firmaet Padel Nord Aps arbejder sammen med PODI i Bredgade om at få lavet en præsentabel hjemmeside, hvor man ud over almen info også kan booke og betale leje af baner i Padel centeret, denne side er dog ikke aktiv endnu, men man kan læse mere på Padel Nords facebook side, hvor der er salg af udstyr mm.
Link til Facebook side: https://www.facebook.com/profile.php?id=100084160849615