Stafet For Livet, Brønderslev leverede i år et overskud på 440.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.
Det er derfor med stolthed, vi offentliggør dette flotte resultat. Og vi siger tusind tak for indsatsen til alle, der har bidraget med donationer og på anden måde, til dette flotte resultat. Stor, stor tak skal også lyde til alle jer frivillige, der arbejder hårdt gennem hele året med at få stafetten op at stå, og til alle jer frivillige, der hjælper til under selve afholdelsen af stafetten. Også en kæmpe tak til de kunstnere, der har optrådt gratis i den gode sags tjeneste. Og tak til de trofaste nattevagter.
Deltagerne skal selvfølgelig have en særlig tak, fordi de trodsede vejret og gik over 11.000 runder i parken med højt humør. Vi er således glade for, at de penge, som bliver samlet ind på Stafetterne på landsplan, vil komme alle kræftramte til gode med nye behandlingsformer, pårørende-støtte mm. hurtigst muligt.
Vi er allerede gået i gang med forberedelserne til den næste Stafet For Livet i Brønderslev i week-enden den 21.-22. juni 2025. Samtidig inviterer vi hermed alle til at besøge os i Den Runde Pavillon søndag den 8. september 2024, hvor vi afholder en stor auktion over donerede malerier, litografier og plakater fra Becks Galleri.
Vi håber derfor at se jer alle til Stafet For Livet i 2025, samt på auktionen søndag den 8. september 2024, kl. 12.00 i Den Runde Pavillon i Rhododendronparken i Brønderslev. Dette skriver Formand for Stafet For Livet i Brønderslev, Lone Lønbro Jensen i en pressemeddelelse i dag.