Så er det atter tid for motorfolket at mødes

Lige som sidst, sker det på pladsen i Molsgade 16 på Familie & Firma Idræts anlæg, hvor der plejer at være flot fyldt med alt fra knallerter til store gamle lastbiler. Desuden kan man se de små lynhurtige Radiostyrede modelbiler, som har fået deres egen bane.

Som altid er der gratis adgang til pladsen, både for udstillere og publikum. Der er åbent fra kl 17.00 og frem til 20.30. Arrangørerne håber at alle udstillere og besøgende ikke selv medbringer kaffe/te, grillmad og andre drikkevarer, disse sælges på pladsen og er eneste indtægtskilde for klubben. Eventuel aflysning pga vejrforhold mm vil blive bragt på arrangørernes Facebook side onsdag middag.

Foto: Mad og drikke kan købes på pladsen. Privatfoto.