DIN MOBIL LARMER MÅSKE LIDT, MEN DET ER ALTSÅ KUN EN TEST!
Onsdag d. 7. maj kl. 12.00 testes det mobilbaserede varslingssystem S!RENEN over hele Danmark. Du kan derfor opleve, at din mobiltelefon giver en høj advarsel. Det er kun en test, og du skal ikke foretage dig noget. Formålet er at sikre, at systemet fungerer, så vi hurtigt kan advare dig i en reel nødsituation.

Hvis det en dag bliver alvor, skal du:
STOPPE det, du er i gang med
LÆSE beskeden
REAGERE ud fra anvisningerne
S!RENEN kræver ingen app, og de fleste telefoner er allerede klar til at modtage advarslerne. Beskeden vil være tydeligt markeret og adskille sig fra almindelige notifikationer med en særlig lyd og vibration.
Ud over S!RENEN testes de fysiske varslingssirener også, som de plejer. De udsender en tone, der lyder fire gange over 45 sekunder. Lyden stiger hurtigt og falder langsomt, og der er korte pauser mellem hver gentagelse. Efter fire minutter gentages fare-signalet. Når faren er overstået, sendes et afsluttende signal, som er en lang, ensartet tone, der varer 45 sekunder.
Læs mere om S!RENEN her: www.sirenen.dk