Det kan være en kunst at finde den helt rigtige gave. Det er gældende uanset, hvor godt du kender personen, som skal modtage gaven. Hvis der er tale om en person, du har en nær relation til, er forventningerne ofte højere, end hvis det blot er en gave til en bekendt. Her kan man nemmere slippe afsted med en mere traditionel gave i form af blomster eller en gavekurv. Hvis du står og skal finde på en gave, er det vigtigt blandt andet at tænke på, hvem modtageren er, hvorfor giver du en gave, og hvor seriøs gaven skal være. Hvis du er helt på bar bund, kan du også finde masser af inspiration til de gode gaveidéer på nettet.
Hvem er modtageren?
Det allervigtigste, når du skal købe en gave, er at tænke på, hvem modtageren af gaven er. Det er trods alt den person, som skal kunne lide gaven og få gavn af den. Der er stor forskel på, om det er en gave til en mand eller til en kvinde, ligesom der er forskel på, om der er tale om en gave til en på 5 år eller en på 95 år. Mænd bliver for det meste glad for de fleste gaver. De er ikke så kritiske og sætter sjældent forventningerne for højt. Kvinder derimod kan være svære at tilfredsstille. De har bestemte ønsker, som de regner med at få opfyldt. De har en mere kritisk tilgang, og de kan være sværere at imponere. Ligeså er nogle gaver mere universelle end andre. De fleste kan finde nytte af nye sokker eller en creme til huden, men en moden kvinde på 50+ år vil nok kigge undrende på dig, hvis du kommer med en barbiedukke.
I hvilken anledning skal gaven gives?
Er der tale om en julegave eller fødselsdagsgave? Eller måske en gave i forbindelse med et jubilæum? Alt afhængig af anledningen kan du give den samme modtager forskellige typer af gaver. Til et jubilæum er det mere traditionelt at give en gavekurv med chokolade og et par vinflasker, imens det til juleaften oftest er gaver, der kan pakkes flot ind i julepapir. Der er også forskel på, i hvilket prisleje gaverne ligger. En indflyttergave er oftest symbolsk og ligger i den lavere ende, imens man med en studentergave fejrer flere års hårdt arbejde, som kulminerer med fest og typisk en lidt dyrere gave.
En seriøs eller sjov gave?
Modtageren af gaven er også afgørende for, om du kan tillade dig at give en gave af mere humoristisk karakter. Det er sikrest at give en sjov gave til en, du kender rigtig godt, så du også er sikker på, at personen forstår gaven og ikke bliver stødt. Til gengæld kan du give en sjov gave i forbindelse med de fleste anledninger, hvis du lige får vinklet gaven rigtigt.
Husk byttemærket
Hvis det hele skulle gå galt, og gaven ikke falder i modtagerens smag, så er det en rigtig god idé, at der er byttemærke på gaven. På den måde kan modtageren af gaven altid bytte den til noget andet, eller måske endda få pengene tilbage. Det er naturligvis ærgerligt, hvis du har brugt tid og energi på en gave, som modtageren ikke bryder sig om, men det kan ofte være svært at finde den perfekte gave, hvis ikke man har en specifik ønskeliste. Du skal blot huske på, at hvis du en dag selv står og modtager en gave, der ikke lige er noget for dig, så er det stadig vigtigt at være høflig og sige tak for den, da der altid er en tanke og en person bag gaven.
Kilde: hey mate 365