• Indsend nyhed
lørdag 25. juni 2022
Broenderslev Avis
 
 
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
15. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Rådet for Socialt Udsatte: Årlig afklaringsret er en sejr for socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere

Rådet for Socialt Udsatte: Årlig afklaringsret er en sejr for socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere

 
 
 

Det er meget positivt, at de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere nu får ret til en årlig genvurdering af deres sag.

Sådan siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Kira West, efter at regeringen, dens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne i dag har præsenteret en aftale om fremtidens kontanthjælpssystem.

– Fremover får alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år ret til en årlig afklaring efter 24 måneder på kontanthjælp. Det er meget positivt, og det er vores forventning, at det vil sikre, at de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere ikke sidder fast i systemet i årevis, selv om de ikke er i stand til at tage et arbejde, siger Kira West.

Rådet for Socialt Udsatte havde netop anbefalet politikerne at indføre en årlig genvurdering.

Rådets anbefalinger er målrettet de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ofte omfatter mennesker med svære sociale problemer.

– De skal have en højere og mere varig ydelse såsom førtidspension, midlertidig pension eller måske et fleksjob, hvis de ikke på kort sigt kan komme på arbejdsmarkedet. Derfor er det god social- og beskæftigelsespolitik, at de nu får ret til en årlig genvurdering af deres sag. Kontanthjælpen er lav, fordi det er tænkt som en midlertidig ydelse, og det afspejler dagens aftale, siger Kira West.

Rådet for Socialt Udsatte havde dog gerne set, at den årlige genvurdering omfattede alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – også dem under 30 år:

– Men vi glæder os over, at retten nu gælder dem over 30 år, siger Kira West.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte glæder sig i øvrigt over, at alle kontanthjælpsmodtagere fremover kan få gratis medicin, permanent børnetilskud og bedre mulighed for at tage småjobs.

– Det er vigtigt at sige, at der stadig er børn og familier, som vil lide afsavn. Så vi er ikke i mål med denne aftale. Men vi glæder os over, at flere mennesker i socialt udsathed vil blive hjulpet ud af kontanthjælp, siger Kira West.

Rådet for Socialt Udsatte vil følge implementeringen af alle elementer i aftalen tæt i de kommende år.

Kilde: Rådet for Socialt Udsatte

 
 
 
 
Next Post
Shamrock er klar med et nyt navn i Den Runde Pavillon

Shamrock er klar med et nyt navn i Den Runde Pavillon

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.