11 – 13 november 2026

Tyveri af diesel

Der blev onsdag morgen anmeldt et tilfælde af tyveri af dieselolie. Gerningspersonerne har tilgået en lastbil i Dronninglund-området og havde stjålet 200 liter herfra.

Hærværk

Der er onsdag eftermiddag blevet anmeldt hærværk i Løkken. En metal postkasse blev sprunget i stykker af ukendte gerningspersoner.

Artikelfoto – arkiv

Påvirket kørsel

En 26-årig mand blev onsdag aften standset af politiet i Brønderslev. Manden førte personbil, uagtet at en narkometertest viste positiv på THC.

Påvirket kørsel

En 26-årig mand blev onsdag aften standset af politiet i Hjallerup. Manden førte personbil, uagtet at han testede positiv på både THC og kokain. Derudover blev manden fundet i besiddelse af en mindre mængde cannabis.

Spirituskørsel

En personbil blev natten til torsdag standset af politiet i Hjørring. Føreren af bilen havde en udåndingspromille på 2,3, hvorfor bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Ulovlig knallert

En 15-årig dreng blev torsdag morgen standset af politiet i Hjørring kommune. Drengen førte ikke registreringspligtig lille knallert, uagtet at den var konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse.

Tyveri af fyringsolie

Der blev natten til torsdag anmeldt tyveri i Løkken. Gerningspersonerne havde tilgået jordtank ved at opbryde hængelås og havde her tappet 200 liter fyringsolie.

Vær opmærksom på:

• Det er strafbart at ødelægge andres ejendele, også med fyrværkeri. Det kan straffes som hærværk efter straffelovens § 291 med bøde eller fængsel.
• Fyrværkeri kan forårsage alvorlige personskader og materielle skader, særligt hvis det anvendes i lukkede eller afgrænsede rum.
• Man kan derudover blive erstatningsansvarlig for de skader, som man forvolder.

• Oplever du noget – ring straks til politiet!

Undersøg selv, og tal med børn og unge om sikker og lovlig brug af fyrværkeri – og om konsekvenserne ved at bruge det til hærværk.

Kilde: Nordjyllands Politi