20 – 26 maj 2026

Artikelfoto

Høj fart på Hirtshalsmotorvejen

Det kostede en betinget frakendelse af kørekortet, da føreren af en personbil onsdag d. 20 maj om eftermiddagen blev målt til at køre alt for stærkt på E39 Hirtshalsmotorvejen. På strækningen er hastighedsgrænsen 130 km/t, men bilisten blev målt med laser til at køre minimum 170 km/t. Sagen blev derfor behandlet som en overtrædelse, der udløser en betinget frakendelse af førerretten.

Indbrud i ejendom ved Vadum

Mellem tirsdag d. 19 maj klokken 18.00 og onsdag d. 20 maj klokken 16.30 har der været indbrud i en ejendom på Vejlen ved Vadum. Gerningspersonerne skaffede sig adgang ved at bryde både hoveddøren til huset og døren til garagen op med ukendt værktøj. Der blev blandt andet stjålet forskelligt værktøj af mærket Makita, ligesom en trappestige også blev taget under indbruddet.

Bil beslaglagt efter kørsel uden førerret

Torsdag d. 21 maj om formiddagen, standsede en patrulje en personbil ved Vadum. Det viste sig, at føreren ved dom var blevet frakendt førerretten i otte år. Da personen flere gange tidligere var taget for at køre uden kørekort i frakendelsesperioden, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Narkopåvirket bilist standset ved Vadum

Natten til fredag d. 22 maj, blev en personbil standset ved Vadum. Ved kontrollen viste det sig, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer. Den pågældende blev derfor sigtet for narkokørsel.

Efterlysning: To fanger undveget fra åbent fængsel i Jerup

Nordjyllands Politi efterlyser to indsatte, der er undveget fra det åbne fængsel Kragskovhede ved Jerup. De to mandlige indsatte forlod fængslet søndag d. 24 maj og politiet arbejder intensivt på at lokalisere dem. Samtidigt beder politiet om hjælp fra offentligheden.

Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/efterlysning-260526/2026/05/26

Arkivfoto

Indbrud i maskinhus i Bindslev

Fra et maskinhus beliggende i Bindslev omkring Hjørring er der blevet stjålet havetraktor, dunk og værktøj. Indbruddet er sket den 25. maj. 

Lovgivning om euforiserende stoffer

En person fik 25. maj en sigtelse for at overtræde loven om euforiserende stoffer. Sigtelsen skyldtes, at borgeren sad i sin bil og rullede joints, ligesom pågældende blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash. Sigtelsen skete omkring Tversted ved Bindslev. 

Indbrud i virksomhed i Nørresundby

Søndag 24. maj om natten var der indbrud i en forretning beliggende på en adresse i Nørresundy. Fra stedet stjålet diverse møblement. 


Artikelfoto.

Indbrud i villa i Pandrup

24. maj var der et indbrud i en villa beliggende på en adresse i Pandrup. Fra stedet stjålet elektronik, smykker samt kontanter. Færden i det meste af huset. Spor sikret på stedet af patruljen

Indbrud i villa i Skagen

Mellem den 9. maj og 25. maj er der blevet stjålet møblement fra en villa beliggende på en adresse i Skagen. Der sås færden i flere rum, og patruljen sikrede spor i form af muligt dna

Spirituskørsel

Lørdag 23. maj blev en bilist i formiddagstimerne sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand. Standsningen skete i Aabybro. En blodprøve skal nu fastslå præcis promille. 

Kilde: Nordjyllands Politi – Politirapporten