Der er igen adgang for besøgende på plejecentrene i Brønderslev Kommune, da det midlertidige besøgspåbud er ophævet
Styrelsen for Patientsikkerhed har fra i dag, 23. november 2020, ophævet det midlertidige besøgsforbud på alle kommunale og private plejecentre i Brønderslev Kommune. Dermed kan beboere igen få besøg.
Der er ved beslutningen om ophævelse af påbuddet lagt vægt på, at der i den seneste uge i Brønderslev Kommune er konstateret 22,1 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere.
Plejecentrene vil sikre, at besøg både indendørs og udendørs gennemføres på en forsvarlig måde, og at besøg sker under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.